Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
haandehværende muligheder, før den skaber det væsen, der viser sig som
det efter livsvilkaarene mest afpassede, saaledes er det ogsaa i
menneskehedens aandsliv. Førend der af en sætning kan drages en
umiddelbar slutning, der er dens retlinjede fortsættelse, dens direkte
anvendelse, blir først alle feiltagelsesmuligheder udtømte, og først efterat
disse en tid har gjælclt som aandens triumf, viser det sig, at de alle
var falske, at maalet var et andet, et enklere, og nu undrer alle
sig over, hvorledes det var muligt, at de ikke saa det straks.
Modstanden mod anerkjendelsen af den naturlige udvælgelse blandt
menneskene, som holdt sig to hele decenniner, har noget uendelig
komisk ved sig og er ikke netop meget smigrende for de nulevende
kulturmenneskers logiske evner. Utrolig! Snart skal den naturlige
udvælgelse ikke have virket blandt menneskene, fordi den skulde være
afløst af „en naturlig ideernes udvælgelse". Snart skulde vistnok
samfundsformerne være underlagt udvælgelsen; men netop derfor ikke
individerne. Først Williams siger i 1893 bent ud: „Den naturlige
udvælgelse virker paa cellen, paa individet og alle de forskjellige
enheder, hvortil menneskene slutter sig sainmen, i alle deres forhold.
Den ophører ikke at virke paa individerne, fordi om den ogsaa virker
paa de sociale organisationer, ligesaa lidt som den ophører at virke
paa cellerne, fordi om den virker paa organismen som et hele."
Det har heller ikke manglet paa folk, som har tat. sagen fra den
modsatte side. Hvad den ethiske forsker ikke formaaede at
klargjøra sig, det følte den protestantiske prest med en sikker fornemmelse
af, at her var en truende fare for troen. Af den kjendsgjerning, at
Darwinismens principer kommer istrid med den kristelige ethik, sluttede
man fra denne kant uden videre, at disse principer maatte være
falske. Og liberalismens kjæmpe, Rudolph "Virchow, har ikke skammet
sig for at udtale denne sats i den form, at Darwinismen allerede
derfor er forkastelig, fordi den fører til socialdemokrati. Bebel har ikke
ladet dette vink upaaagtet og har debiteret den sætning, at Darwinismen
var en eminent demokratisk videnskab. De herskende sedelige
anskuelser som argument mod rigtigheden af en ny opdagelse! Det minder
jo næsten om paakaldelsen af den sunde menneskeforstand
ligeover-for det frække paafund, at jorden dreier sig som solen. Naar
synsfeltets indhold i kikkerten modsiger Aristoteles, saa er det altid først
kikkerten, som har uret, og der skal et vældigt aandeligt fremskridt
for aandelig at beseire Aristoteles.
„Naturforskningen bryder sig ikke og skal ikke bryde sig om
sine opdagelsers ethiske bærevidde," siger Bartholomæus af Carneri i
sin udmerkede bog „Sedelighed og Darwinisme", „dens hele virksomhed
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
