Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes: Det franske skuespillerselskab i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
bringes paa scenen, og efter dem strømmer en regn af
folkeskuespil over al verdens teatre. I Paris opstaar Scribe, som i tyve
aar beherskede Europas scener og i Danmark for eksempel blev
den forfatter, hvis verker er tiest gange opførte paa Nationalteatret,
hvor baade Holberg og Oehlenschläger bukkede under for
franskmanden. Dog Scribe og romantik fortrænges atter i Paris af den
dramatiske virkelighedsdigtning, hvis store navne bliver den yngre
Dumas og Augier. Ved det andet keiserdømmes fald indtræder der
ligesom en stansning i bevægelsen; der skrives under republiken
stadigt skuespil, og de opføres i hundredvis paa Paris’ scener, men
opmerksomheden knyttes ikke til bestemte typiske navne. Dumas
og Augier vedbliver at skrive; Sardou og hans elev Pailleron
fortsætter Scribes gjerning med større elegance og vittighed; en række
ældre og yngre forfattere fra Meilhac til Richepin staar i fuldt
solskin, men der findes ingen forfatterpersonlighed, der lig Zola i
romanen ubetinget staar som den toneangivende. Dog netop som
der kan siges at indtræde en stagnation, idet teatrene intet vil vove,
skyr de yngre, gjenoptager de ældste stykker, hellere kaster sig
langt ud i farcen end forsøger det kunstneriske skuespil — netop
da er det, at Antoines Frie Teater opstaar. Pludselig føres en
mængde nye forfatternavne og unge skuespil ud iblandt det for
teater altid aarvaagne pariserpublikum.
Det vilde føre altfor vidt, om her blot skitseredes Antoines
gjennemgribende virksomhed. Dog det staar fast, at ham og ene
ham skylder den yngre forfatterslegt i Frankrig opførelsen af deres
arbeider, og ham kan udenlandske forfattere, deriblandt de norske,
takke for, at pariserscenen aabnedes for fremmed litteratur — hvad
ingensinde tidligere skete. Han skabte sin egen scene til hjemsteel
for den i Paris husvilde kunst, national og udenlandsk kunst, og
han paavirkede forfattere, kritik, publikum saaledes, at talrige
scener opstod i efterligning af hans Frie teater.
Iblandt disse Hr. Lugné-Poes Verk, der blot er ét aar gammel.
Kun en fortræffelig reklame kan glemme, at der længe gaves en
Antoine, førend nogen kjendte Lugné-Poe af navn. Kun en
forbigaaende hukommelsessvækkelse kan udslette af erindringen, at
ny-fransk litteratur, norsk drama, ja selv Maeterlincksk symbolisme fandt
scene tilrette for sig i Paris, førend Verket fik bragt en halv snes
opførelser i stand.
Imidlertid maa man indrømme, at med den reklame, der
gjordes for Verket, med korrespondenters overdrivelser og journalisters
velvillighed har hr. Lugné-Poe intet at skaffe. Han kan forlange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
