Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes: Det franske skuespillerselskab i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
fleste spillende ikke havde lært et eneste ord af rollen; midt fra
kulisserne suffleredes til dem; de tre søstre fniste eller lo under
hele spillet, saa latterlig forekom situationen dem; mange repliker
blev helt oversprungne, medens til gjengjæld andre gjentoges
haab-løst, naar svarene ikke kom; og endelig var hr. Lugné-Poé som
oldingen ganske slet: han brølte op og forstyrrede ved sin allarm
den stemning, som digteren havde forlangt.
Da Den Ubudne i sin tid opførtes paa det i vie Teater i
Kjøbenhavn, lykkedes forestillingen bedre paa ethvert punkt. Og
dog var ikke alt første rangs dengang. Og nu erindre man, at hr.
Lugné-Poe kom her til Norden som profet for Maeterlinck.
Indrømmes skal clet dog straks, at opførelsen af Pelléas og
’Mélisande stod langt over Den Ubudne. Trods alle iscenesættelsernes
mangler — i hvilke hr. Lugné-Poe er uskyldig — blev det en
for-nøielse at se stykket. Kun de sedvanlige to spillede godt, hr.
Lugné-Poe tog sig fortræffelig ud som den skinsyge egtemand.
Hans manér kom ham til gode: han fører sig nemlig altfor ret,
ynder at kaste hovedet tilbage i en stilling, der minder om de mod
Madonnas himmeltrone skuende helgener paa gammelitalienske
billeder, anvender lidt kantede og store bevægelser, og da der nu
forsøgtes at lægge noget marionetagtigt over den hele forestilling,
klædte denne holdning ham godt. Ogsaa frøken Bady holdt sig i
en bestemt stiliseret stivhed og udtalte de jevne ord, hvormed
Maeterlinck betegner den dybeste ulykke, med megen følelse. Da
Golaud har slaaet Mélisande i gulvet, trukket hende efter haaret,
pryglet hende og næsten kvalt hende, forlader hun scenen med de
ensformigt klagende ord: jeg er ikke lykkelig! Med langt udstrakte
arme lidt foroverbøiet vandrede frk. Bady stille bort.
Stykket spilledes bag et florteppe, hvorved det
uoverskueligt-fjerne betonedes. Scenen laa i halvmørke, og man fik altsaa
ingensinde personerne helt ind paa livet. Desuden udtaltes alle repliker
med en bestemt enstonighed, som kunde virke irriterende paa øret,
men ofte svarede til digterens villede naivitet.
Naar man fradrager tournéens mangler, fik man utvilsomt et
indtryk af, hvorledes Maeterlinck ønskede sine romantiske skuespil
opførte. Det var saaledes i alle maader interessant at se. Paa
samme tid var der vel neppe nogen, som gav sig til at tro, at
fremtidens skuespil skulde bero paa en udvikling fra Maeterlinck
og videre frem. Maeterlinck betegner en sideform af det romantiske
drama, som senest vel Musset har bragt paa scenen — Musset,
hvem han efterligner. Pelléas og Mélisande har i tone og situationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
