Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
til væsentlig at vie digtningens reelle indhold eller formens
originalitet og kunstneriske forfinelse sin opmerksomhed, vil den enkelte
læser ofte ha vanskeligt for helt ud at bevare sin selvstændighed.
Men det er dog dette, som betegner den høieste udvikling:
at den enkelte, uafhængig af dagens mode, kan nyde skjønheden,
hvor man finder den, udvikle sig i menneskekjenderens selskab,
imponeres af magten —- at hans aand har naaet den smidighed,
der tillader ham at dømme enhver kunstner ud af hans
eiendommelige forudsætninger og formaal. Hvad det i kunsten gjælder om,
er jo, at det, som fremkommer, har liv, at der banker et
menneskes blod i det, at det kaster streiflys i menneskers sjæle, at visse
tidens kulturelle eiendommeligheder gives udtryk, at der er
skjønhed over det, livets eller drømmenes, sanselig skjønhed eller den
religiøse anelses, aandesynets skjønhed — —. Er blot noget af alt
dette tilstede, er det poesi.
Naturalisterne og deres kritikere betonede som bekjendt i sin
tid stadig billedets sandhed og det ydre liv som de vigtigste
hensyn. Digteren fik i den anledning visse praktiske regler.
Særlig blev man betydet ønskeligheden af, at man igjennem endel
slaaende smaatræk fæstede portrættet af dette eller hint medmenneske
i læserens forestilling. Denne ydre „individualisering" maatte
fremfor alt ikke forsømmes. At en mand havde rødt fuldskjæg eller
sa „s", naar andre sa ,.r", eller nu og da pleiede at heise
bukselinningen op, var gode smaa kjendsgjerninger at føre til protokols.
Navnlig syntes de naturalistiske recensenter at ha lagt sig dette
nyttige krav paa hjertet. Nu vil jo ingen negte, at denslags
smaatræk har sin betydning. Men for mange kunstnere er ikke det
ydre billede det vigtigste; det gjælder for dem ikke saameget om,
at man skal se deres personer bevæge sig, som at man,
efterhaanden og maaske meget langsomt, skal faa endel indtryk fra deres
sjæleliv. Undertiden er endog forfatterens hensigt ikke hovedsagelig
den at tegne en bestemt persons eller bestemte personers sjælelige
udvikling, men snarere at samle endel iagttagelser, mere eller mindre
intimt sammenhængende, til at belyse og forklare et enkelt
sjæleligt træk hos tiden: hvordan et aktuelt problem virker paa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
