Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
forskjellige sfærer — faa dem saa tilforladelig og saa detaljeret, at
der kan foreligge nogenlunde samlet et materiale, hvoraf alle
interesserede kan øse, ikke mindst de interesserede, som vil ta en
social reformation paa dette omraade under overveielse. En stor
del af Garborgs virksomhed, ikke saameget hans seneste, kan
forstaaes med slutningen af ,.Fri skilsmisse" for øie. Det gjælder
„spørgsmaalet om samfundets omordning." „En ung mand, som
tror at ha opdaget, at fremtidens spørgsmaal kan løses, gjør ikke
vers 0111 livets umulighed. Han blir arbeidsdygtig. — Ikke for
løi-ers skyld staar man foran den port, eier fører ind til en ung tid.
Man gribes af en religiøs glæde derved, og af et religiøst alvor.
Troen fødes i en træt sjæl; viljens kræfter vaagner; man føler dybt
i sit indre, at man bliver fyldt med den Helligaand." — Med de
ord som udgangspunkt læser man baade „Mannfolk" og „Hos mama"
bedst. Men i hans novellistiske digtning stikker aldrig maalet,
hensigten saaledes frem, at det forstyrrer. Og Garborg gaar
saaledes op i sit psykologiske kald, i at undersøge og forklare, at
maalet ofte glider en ud af syne; man læser med en behagelig
fornemmelse af, at skildringen udelukkende har sit maal i sig selv.
Og i Garborgs senere produktion synes virkelig dette mere og mere
at være tilfældet. Al hans kunst staar visselig i relation til hans
sociale reformationsideer; en saa helstøbt og nidkjær mand som
Garborg deler ikke let sin personlighed saaledes, at den ene gren
af hans virksomhed er uden indflydelse paa den anden. Men i alt
væsentligt har dog hans kunst vidst at udvikle sig frit; digteren og
kritikeren Garborg ser fænomenerne under sin egen uafhængige
synsvinkel; politikeren holdes mest mulig udenfor. Undertiden
synes man endog at kunne opdage et begyndende schisma, en af de
brister i personligheden, som man mere eller mindre tydelig kan
iagtta hos mange af nutidens mere fremtrædende mænd. Det er
saaledes ikke langt fra, at optimisten, foregangsmanden Garborg i
„Trætte mænd" har gjort „vers 0111 livets umulighed." Under
enhver omstændighed kan man hos Garborg som psykologisk og
kulturel forsker bemerke en stille og alvorlig vantro, en skepsis, som
er den lyse og modige politiker fremmed. Hans trang til at un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
