Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
øientjeneri og næsten et selvforræderi. Og en stor del af den
offentlige mening har ladet sig paavirke og føre bag tyset: man talte om en
•opofrelse af principer, hvor ingen principer stod paa spil, og om
opgivelse af sig selv der, hvor der slet intet var at opgive. Det franske
folk forstod det instinktmæssig og straks: indflydelsen paa indre
udvikling gaar ikke fra Rusland til Frankrig. Her var ingen fare mulig.
Den ensomme republik havde overfor Europa vundet en ven — det
var alt. Og glæden over vennen viste og viser kun, hvor bittert det
isolerede Frankrig havde lidt, tyve aar, i taushed.
Jeg mindes endnu den dag under de russiske fester i Paris. Min
portnerkone, en gammel morlille, havde hængt to lamper og tre flag
til en sou op udenfor sit vindu — et vindu ud til en skiddenfærdig
og sort gaard.
Jeg sagde:
— Naa, De pynter ogsaa,-Madame? *
Og him svarede:
— Ja, skal man ikke være glad nu, da Frankrig ikke mer er
•ene ....
Det var Frankrigs følelse.
Saa let det imidlertid er at bringe den udenrigske politik i
overensstemmelse med Alexander III’s karakter, saa vanskeligt synes det at
være at tilveiebringe denne overensstemmelse for den indenrigske
styrelses vedkommende. Ti man var vel ingensinde under en retsindig
og velvillig herskers regjering vidne til saa megen og forblindet
uretfærdighed. En hel række af berygtede foranstaltninger — og som
ulykkeligvis for bestandig vil være ,knyttede til Alexanders navn —:
Forfølgelserne af jøderne, den voldelige undertrykkelse af Polakkerne —
mer ubønhørlig og blindere end under selve Nikolai I — den
svigagtige krænkelse af finnernes beedigede rettigheder, den ustanselige
ophoben af fanger i Sibirien synes en eneste fornegtelse af czarens
karakter, og Alexander, hvis personligheds retlinjede usammensathed vi
har rost, synes som Janus at have to ansigter, et vendt mod Europa
•og det andet mod Rusland.
Ser vi nøiere til, vil dog vor opfattelse maaske, idetmindste
tildels, forandres, og vi vil finde, at den hele række af forholdsregler, vi
nævnte, var de skjæbnesvangre følger af en idé og en plans
gjennemførelse — en plan, der i og for sig er forstaaelig, selv om evnen til
•at mestre den glipper og hidfører forvildelser; ti, ret beseet, er det, i
det indre, evnen hos czaren, der forvrænger hans hensigter.
Hans idé var én: at gjøre Rusland russisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
