- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
433

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

433

delmaadige aanders fanatisme fast i den ene idé, i hvilken han ene
saa en frelse, og han begyndte sin vei, retlinjet som han var, uden at
se tilhøire og uden at se tilvenstre — — — en retsindig mands vei
gjennem krænkelse af al ret.

Ti for at udføre sin russiske tanke för han frem efter russisk
skik. Czarens faderhaand tugtede, hvad czaren elskede. Og
masse-mæssigt maatte alting ske. I det uhyre Rusland var det folkeslag,
som maatte uddrives, og det var racer, som maatte „omvendes".

Jøderne blev uddrevne og forfulgte; polakkerne blev undertrykte
og mishandlede; tyskerne blev kneblede i sprog og skik; de
uforbederlige deporteredes og pintes i sibiriske stenbrud; selv finnerne led . . .

Man fortæller — og der er grund til at tro, det er sandt — at
Alexander III’s hustru havde ønsket i det længste at holde sin haand
over Finland, der i hendes nye fædreland var hende som en rest af
hendes hjem. Men det lykkedes hende ikke. Ti keiseren vilde
retfærdigt udføre sin tanke. Det vil sige, at uretten mod én blev uret
mod alle. Keiseren „rensede Rusland", og han troede paa sin sags

retfærdighed, fordi han selv retsindig gjorde sin pligt, og fordi–

der fra Rusland er saa langt til czaren.

Som alle middelmaadige mænd, der er stillede overfor altfor store
opgaver, hensled Alexander III sit liv i en stadig og mangfoldig
pligtopfyldelse i alt det smaa. Instinktmæssig og ubevidst opsøgte han det
lille, som han magtede, og han viede samvittighedsfuldt de tusende
ting et arbeide, der fremskyndede hans død. Men hans evne forbød
han? at forme de store ting og hindre den store uretfærdighed. Hans
regjerings voldshandlinger blev for ham det uundgaaelige og det, som
maatte ske — — — fordi han ikke havde aandsevne nok til at
gjennemføre sin livstanke anderledes.

Desuden: Alexander III vilde sikkert erfare alt, hvad der foregik
i Rusland. Spørgsmaalet bliver alligevel, hvormeget han erfor. Veien
til czaren er længer end til Kreml, siger et sydrussisk ordsprog; og
aldrig — det laa i selve forholdenes natur — var den vel længer end
til den keiser, som havde fæstet bo i Gratshina. Selve Alexanders
familjedyder blev til en feil og forøgede hans steile sneverhed. Han,
som arbeidede tidlig og silde omgiven af sin hustru og sine børn,
levede maaske endnu fjernere fra det land, for hvilket han arbeidede,
end en hersker, der levede midt i et hof og en skare af skiftende
mætresser. Keiserinden gjorde czaren lykkelig; ti russiske elskerinder
vilde maaske have gjort Rusland lykkeligere.

Alexander III skred frem mod sit maal: et russisk Rusland for
russerne. Hans hundredtusinde haandlangere forvaltede hans plan paa

28

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:15:38 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free