Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det unge Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Det unge Italien.
Turin. November.
Kjære hr. Gran!
Naar jeg efterkommer Deres ønske om at skrive en artikkel om
det unge Italien for „Samtiden", saa er det ikke bare med let
hjerte, thi omend man kan sige, at Europa idetheletaget ikke er
meget lykkeligt for øieblikket, saa er Italien kanske ulykkeligere end
alle de andre nationer. Situationen er her uden overdrivelse meget
alvorlig, og den krise, vi for tiden gjennemgaar, er saa dybtgaaende,
at den sætter merker paa alle aandslivets omraader, kunst og
videnskab, saavelsom politik.
Fra 1848 til 1870 kjæmpede Italien for at erobre sin politiske
uafhængighed og for at fuldbyrde foreningen af de forskjellige stater,
den før var splittet i. Det var enthusiasmens tid, begeistringen for den
nationale tanke og de liberale idéer; politikken ophedede alle hjerner,
og som det altid gaar i store agitationsperioder, saa forsømtes alt, der
ikke paa en eller anden maade stod i forbindelse med politikken. I
denne tid var kunsten national, og videnskaben eksisterede næsten ikke
i Italien. Man havde ikke tid til at studere midt under de politiske
storme, der mellem 1848 og 1870 stadig fulgte paa hinanden; lederne
for den revolutionære bevægelse uclmerkede sig alle, med undtagelse
af Cavour og Mazzini, ved en fuldstændig uvidenhed; og den store
mængde af deres tilhængere, de høiere klasser og middelstanden, var
ikke mere dannet, og læste ikke andet end romaner og digte.
Videnskaben befandt sig øiensynlig under lidet gunstige vilkaar i et saadant
samfund. Saaledes havde Italien i denne periode en af de største
tænkere, som menneskeheden har frembragt, Paolo Marzolo; men
han blev ikke forstaaet. Paolo Marzolo var læge, filolog og
psykolog og studerede sprogets oprindelse og omdannelser med den reneste
•evolutionistiske methode, paa et tidspunkt, da Darwin og Spencer
•endnu ikke havde offentliggjort sine arbeider. Dersom han havde levet
andetsteds, i England for eksempel, saa vilde udviklingstheorien, der
blev Europas eiendom gjennem Darwins biologiske opdagelser, efter
al sandsynlighed have vundet indpas gjennem Marzolos filologiske
ver-ker; men i Italien kunde han kun offentliggjøre en liden del af sit
store arbeide, Monumenti storiei rivelaü datt’ana.lisi della par ola, da
han kun fik to hundrede subskribenter paa sin bog, som han vilde lade
udkomme i hefter. Han døde, foragtet og og haanet af
middehnaa-■digheden, som ikke forstod liim, og ganske- ukjendt af mængden endte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
