Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Strømninger inden det tyske socialdemokrati. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Strømninger inden det tyske socialdemokrati*)
vi.
Mine clamer og herrer!
I 1890 stod der i „Reichsanzeiger" en række underlige artikler
at læse; nu er „Reichsanzeiger", som De vecl, bare etslags
„Kunclgjø-relsestidende," og der pleier ikke egentlig clt Sticlcl noget interessant
undtagen for dem, som søger embeder eller lignende. Før Wilhelm
II’s tid var „Reichsanzeiger" kun en avis for officielle data; men i
de sidste par aar har den jo unegtelig havt et mere broget indhold,
da den blandt andet har indeholdt alle den unge keisers vidunderlige
taler. Men dette var første gang, „Reichsanzeiger" indeholdt noget,
som satte sindene i bevægelse. I disse artikler blev det nuværende
Tyskland sammenlignet med Frankrig for hundrede aar siden; —
ogsaa det staar foran nærforestaaende omdannelser; men det er ikke
trediestanden længere, det er fjerdestanden, som forlanger reformer
og bourgeoisiet — det er fienden. Men nu har det preussiske
kongedømme aldrig identificeret sig med de herskende klasser, og den
tyske keiser er ikke tilsinds at efterligne Ludvig XVI, naar han
bukkede under for deres indflydelse, hvis privilegier blev truede, — en
feiltagelse, som han fik haardt bøde for. Tvertimod — den tyske
keiser vilde optage tidens opgave; og ligesom hans forfædre havde
gjort det af med adelen, saaledes vilde han gjøre clet af med
bourgeoisiet. — Disse artikler var forfattede af dr. Hmzpeter, keiserens
lærer, der som bekjendt har en stor indflydelse paa ham, — og var
ouverturen til clen unge keisers socialpolitik, til ophævelsen af
socialistloven, til sammenkaldelsen af konferencen i Berlin, til Bismarcks
afskedigelse og til den række af forslag til socialpolitiske, næsten
socialistiske reformer, som satte verden i forbauselse for fire aar siden.
Man drog af disse keiserens handlinger den slutning, at det var hans
agt at begunstige socialdemokratiet. Men dette var, som det
senere har vist sig, en stor feiltagelse.
Den afgaaede, hevntørstige rigskantsler mener i en af sine
galde-fyldre udgydelser fra Friedrichsruhe, at hele keiserens socialpolitik
udelukkende var beregnet paa stemmefangst; dette indeholder kun
endel af sandheden; thi om det end vel neppe kan negtes, at den unge
keiser ved sine berømte reskripter vilde gjøre indtryk paa opinionen
*) Foredrag holdt i Forelæsningsforeningen i Bergen ltøsten 1892.
Sammenlign „Samtiden" UT., p. 422 og IV., p. 90.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
