Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
dighed. Jeg ved, at De kan tale om alverdens ting med
hvemsomhelst, De taler om veiret, om arbeidet, om børnene; — kun ét synes
at mangle. Undskyld at jeg siger min mening aabent ud: De tror ikke
om arbeideren, at han er en mand som De selv, med et hoved som
De, med planer og idéer om ståt og samfund som De. I den aller
venligste omgang mangler anerkjendelsen af, at arbeiderens tanker er
en magt, som De maa regne med. Heri spiller maaske ogsaa
ubevidst frygten en rolle, De kunde bli udsat for at høre noget,
som er ubehageligt og dog ikke let at modbevise. Og saaledes
kommer det, at selv De, hvem jeg fremfor mange andre anser som et
lysende forbillede, ikke lærer arbeideren at kjende i hans stolthed, i
hans kraft og trods og kamp. Derfor ligger det saa nær for Dem at
mene, at, dersom der bare ikke var socialdemokratiske talere, saa vilde
arbeideren lade sig vikle om fingeren. De forstaar ikke socialismens
psykologiske kilde. Harmen over samfundslivets utallige stik, over
foragt, tilsidesættelse, lønsforringelse, mistro, — det er noget, man
selv maa opleve med dem. Man maa høre folkets natur tale frit ud,
og det kan man ikke, saalænge man liar det for sig kun som
lønar-beidere, tjenere og tiggere. Det er ogsaa nødvendig, at den rige
lærer at anerkjende den skat af tænkekraft, som slumrer hos den simple
mand, men som ikke overalt kommer frem i dagens lys. Der gives
igrunden dernede ligesaa mange interessante hoder, faste viljer og
karakterer som i de høiere samfundslag. Disse maa agtes efter sin
aandelige betydenhed, dersom de ikke med magt skal drives ind i
fortvilelsen. Ved den almene folkeskole og den almindelige stemmeret
har staten anerkjendt mængdens aand; men den besiddende og
dannede del af samfundet har ikke fulgt med. Den har endnu ikke
flyttet sig over paa den forfatningsmæssige virkeligheds grund. Hvad
nytter den formale lighed, naar den ikke ytrer sig i livet? Derfor
beder jeg Dem: Gaa derhen, hvor De intet andet er end enhver
arbeider !
Det er ikke umuligt det, jeg beder om. Vistnok er der ikke paa
ethvert sted forsamlinger, som man virkelig kan lære noget af; men
netop for den rige volder jo afstanden faa vanskeligheder. Hvis han
virkelig ønsker at lære proletariatbevidsthed at kjende, saa behøver
han blot at reise ind til provinshovedstaden. Enhver
socialdemokratisk avis annoncerer forsamlingerne. Ligesaagodt som De paa Deres
sommerreiser sætter Dem paa bænken og snakker med slaattekarene,
ligesaagodt kan De vel sidde i en eller anden sal med „simple" folk
i Deres eget hjemsted. Vistnok gaar der hist og her i borgerlige
kredse rygter om, at det paa saadanne aftener, hvor „pøbelen" debat-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
