Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
produceret klæder, anlagt kornmagasiner, bygget gader og kanaliseret
floder, den har ernæret kunstnerne og hjulpet opfinderne, har
konsumeret den lønnende luksus og med sine milde gaver mættet den
ulykkelige. Hele den nuværende store kulturverden er dens verk; hvad
skulde menneskeheden gjøre, dersom her ikke gaves rigfolk? Men
fattigdommen svarer: Jeg merker lidet til den store lykke; jeg var bedre
stillet, før den herlige nytid kom, midt imellem de tusen fremskridt
sidder jeg paa tagkammeret og spiser brødskorper. Rigdommen kan
nok ha udført meget, mig har den ikke forsørget. Men arbeidet
beder om ordet og taler: Hvacl du mener at lia gjort, rigdom, det har
jeg gjort; jeg har bygget gaderne, livor dine vogne kjører, jeg har
slebet de diamanter, du bærer i dit haar, jeg byggede dine villaer,
jeg hamrer i dine fabrikker, jeg dyrker dit korn og bager dit brød,
jeg er fremskridtets bærer og kunde gjøre endnu meget mere, dersom
du ikke vilde binde mig med slavelænken om min fod. Du kalder
dig arbeidsgiver, men jeg har rystet dig arbeidet i dit skjød. Mine
kræfter er opbrugte, men jeg har dog intet vundet for mig selv andet
end til livets ophold. Derfor vil jeg udvide mig og nedbryde
slavevogternes gjærder, indtil jeg er fri — det frie, herlige arbeide.
Og saa begynder specialundersøgelsen. Der blir spurgt, 0111
fremskridtet i fortiden var muligt uden rigdommen. Begge parter
indrømmer, at i tidligere tider var eiendommens ansamling paa faa hænder
nødvendig, dersom der skulde aabnes nye erhvervskilder, begge
indrømmer, at dette ikke altid er skeet med den uegennyttighed og
troskab, der vilde ha været nødvendig, naar ikke fremskridtet skulde
medføre mange sørgelige ledsagende foreteelser. Rigdommen i
fortiden var nødvendig. Den havde en historisk opgave; thi den maatte
organisere arbeidet. Saasnart den glemte sine opgaver og gjorde sig
til sit eget formaal, saasnart Mammons aand beherskede cle rige,
blev velsignelsen til forbandelse. Rigdommen skulde kim være
nationaløkonomiens organ, men ikke maal, den rige skulde være
samfundets betroede mand, men ikke dets herre. Han skulde være et
lem paa legemet ligesom de andre lemmer. Men saasnart dette ene lem
gaar over til hypertroplii, lider cle anclre lemmer af atrophi. Selv om
rigdommens historiske ret fastslaaes, saa retfærdiggjøres ikke dermed
rigdommens overdrivelse. Men dette synes at være situationen i vor
tid: tendensen til stor kapitaldannelse blir skjæbnesvanger for folkets
sundhed.
Min ven, De kjender formodentlig de opgaver, man har fra den
•direkte beskatning i de forskjellige lande. Der, livor en saadan
be-skatningsmethode har bestaaet i længere tid, som f. eks i Sachsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
