Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Helferich: Munkaczy og Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
de bedre kunstdommere, saa gjorde han dog dybt indtryk paa de
andre og paa en meget stor del af publikum. Ogsaa hans nye billede
vi], dersom man tør slutte efter titelen, sandsynligvis gjøre lykke.
Titelen er, naar man tar hensyn til den udvikling, som det
moderne maleri har taget, behændig nok valgt. Som en erfaren,
rutineret, mand søger ikke Munkaczy at svømme mod strømmen, men saavidt
han kan, at være moderne. Et effektsykke fra den moderne verden,.
det er lians thema, efterat alt. hvad „historisk" heder, er udvisket
af verdens interesse. Dette stof, der ligger for en maler som
Raffaello vil Munkaczy nu søge at fremstille med sine udbrugte midler.
Men han er udygtig til at gribe sujettet; thi han aner ikke, at en
strike i Paris ikke kan fremstilles paa et slot i Luxembourg efter
modeller; han opfatter ogsaa dette stof — ligesom alt andet — udvortes.
Alt? Ja. jeg tror det næsten. Mig forekommer det. at han ikke
engang har forstaaet stoffet i sine første billeder, bondescenerne. Han er
en refleks af tingenes maleriske skin. Og jo mere selve gjenstandene
interesserer os, desto mere opdager vi hullerne i hans
fremstillingsmaade. Man kunde tage det med ro, at hans ungarske bønder kun var
stilleben med hvide skjorteærmer. Men Christus gaar ikke an. Og
hans sociale billede vil blive et maskineri med marionetdukker i lys
og mørk belysning —- og nu har man dog allerede vænnet sig til
Raffaelli.
Mest betegnende for ham er maaske lians landskaber. Han har
i Paris seet meget skjønne billeder af .Fontainebleau-skolen. Han er
en refleks af’ tingenes skin, og mange gange af skin at malerier. Han
ser sur face, han ser i den grad overflade, at for ham, hvem
naturen vder billeder, ogsaa naturen erstattes af billeder.
1 Basel har jeg lært at kjende et billede af Böcklin, en fresko
i huset Sarazin-Thurneysén, en „flugt til Ægypten". Böcklin har
malet det for omtrent tyve aar siden. Kompositionen af landskabet i
billedet svarer næsten fuldstændig til det berømte billede „Italiensk
villa" i det Schackske galleri; nu ser man i Basel i baggrunden i
forbindelse med villaen og træerne de hellige skikkelser, der ikke er
niere end staffagefigurer, dog saaledes, at den stemning, som ventes i
forbindelse med dem. alligevel fuldstændig kommer til udtryk. Ser
man paa disse fordringsløse, ikke meget udtryksfulde, snarere barnlige
og almindelige figurer, saa gjør de indtryk paa vore hjerter og gir,
om ikke et religiøst billede, saa dog en religiøs idyl. Uden tvang
ogsaa for den, som har seet (len „italienske villa" og har hele det
Schackske galleri i friskt minde, slutter de her tilføiede figurer sig
sammen med billedets bekjendte indhold. Det kunde ikke ha været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
