Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Forbryderpsykologiske problemer - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Det er jo dog saa indlysende, dette.
Et velordnet samfund kan ikke taale en antisocial handling, —
mod den, dens følger og dens gjentagelse maa det værge sig.
Men derfor er det ikke berettiget til at anvende straf, allermindst
dødsstraf saameget mindre, som det er mere end tvilsomt, om man ved
straf opnaar, hvad man tilsigter. Jeg tror bestemt, man ikke gjør det.
Ti, — naar man anvender straf, gaar man ud fra, at den, der
straffes, har levet „under gjennemsnitstrykket", at han er et
normalindivid, for hvem straffetrudselen har virket som motivation, in casu dog
ikke sterkt nok. Hvis han nemlig er abnorm, kan han ikke straffes,
og hvis ikke straffetrudselen skal staa som en tom trudsel, maa den
eksekveres, saa den skyldige faar føie vægten af dens ord. Man gaar
da ud fra, at, han fremtidig vil respektere lovens bud, fordi han er et
nogenlunde normalt individ, som alene vil gjøre, hvad der
almindeligvis lader sig forsvare.
Det er denne forudsætning, som i almindelighed slaar feil.
III.
Idet man nemlig gaar ud fra, at ethvert individ veier grundene
for og mod en beslutning, han vil fatte, og at det til at forhindre
en slet handling er nok, at man tilstrækkelig forøger, hvad der skal
afholde fra at begaa denne handling, har man helt eller næsten
overseet det vigtige mellemled mellem motiverne og deres udslag: den
handlende selv.
Det kan klinge paradoksalt, men er ikke destomindre til en vis
grad rigtigt, om jeg siger, at straf er enten overflødig eller unyttig.
Overflødig for den nemlig, der har modtaget aandsuddannelse nok
til at indse, at ligesom det, for at man skal kunne blive lykkelig, er
nødvendigt at arbeide, saaledes er det ogsaa nødvendigt at bevare sin
selvagtelse, og det kan man kun, hvis man kræver af sig selv, hvad
man kræver af andre, og gjør mod andre, hvad man vil, at de skal
gjøre mod en’selv. Straffen er overflødig for den, der altsaa undlader
•det onde „af sønlig frygt", unyttig for clen, der alene holdes
tilbage „af trældomsfrygt", fordi han saa let glemmer trudselen eller
trøster sig med, at han skal blive uopdaget.
Mellem disse to karakteryderligheder hører ganske vist hjemme
en mængde mennesker, hvis svagt udviklede moralske sans virkelig
støttes af straffetrudselen, ja, hvis hele retsopfatning kanske endog’ helt
bestemmes af, hvad loven betegner som strafværdigt og hvad ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
