Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Lie: Irgens Hansen - Gerhard Gran: In memoriam (Irgens Hansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Det er væsentlig som Manden fra hin aandelig bevægede Tid,
at Irgens-Hansen har tat sit Navns Glans, og at han har Krav paa
at staa for Efterslægten. Ikke netop som en enestaaende Evne, —
dertil laa hans indre Muligheder for spredte; — men som den
be-aandede glødende Sjæl, der ikraft af sin ideale Envished stregede op
den rette Linje i et lidet bakket Samfund.
Det er saa, han skal staa under Drysset af Vaar-hæggen og
sé udover Fremtidstoget.
Paris den 17de mai 1895.
Jonas Lie.
In memoriam.
De bedste minder, jeg har fra studenterdagene, har jeg
sammen med Irgens Hanssen; allerede i russedagene blev vi intime
venner og var saagodtsom daglig sammen; den varme, der
strømmede ud fra hans personlighed, tog mig straks, som den tog alle,
der kom i hans nærhed.
Han boede dengang (1874 og fremover) i Damstrædet 2, fjerde
etage; hans værelse, et smalt kammer, ikke stort bredere end
vinduet, der vendte ud mod gamle Akers kirkegaard, var alt andet
end komfortabelt; en gammel sofa, et bord, fire stole og en seng
var dets møbler; men dette tarvelige rum var fyldt af en
personlighed, som vidste at meddele sig til de døde ting; det rummede
en hygge og beboethed, som tiltrak, og hvad nu grunden var eller
ikke var, saa blev det til, at vi, hans kamerater, næsten altid kom
til at samles paa Irgens Hanssens hybel, uagtet cle fleste af os
kunde byde paa større og bedre leilighed. Naar tre mand
trykkede sig ned i sofaen og tre satte sig paa sengekanten og to paa
bordet, var der „magelig" plads til tolv; men kom den trettende,
hvad der ofte ogsaa hændte, maatte man byttes om at sidde.
Irgens-Hanssens pibestel var berømt og strakte til alle, og snart
sad vi usynlige for hinanden i clet lille rum, ivrige deltagere eller
tilhørere i en aldrig stansende diskussion.
Det var igrunden et noksaa uensartet selskab, som samledes
her, Irgens-Hanssens „ældre" og „yngre" venner, der i begyndelsen
saa lidt skjelende til hverandre; men som efterhaanden smeltede
noksaa godt sammen gjennem vertens person.
Irgens-Hanssen, hvis tunge aldrig trængte hvile, holdt dampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
