Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Oliver Wendell Holmes - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
frelse, lumske skurke, eier overlistes, gamle mærkelige huse og
uventede rigdomme.
De tre romaner har et og samme hovedæmne. En veninde af
Holmes vægrede sig ved at læse Elsie Venner, fordi lian havde
givet sin roman medicin, og han indrømmer, at hun havde ret.
Portællingen er et psykologisk-patologisk experiment. Elsie Venner
er en ung pige, hvis moder under svangerskabet blev bidt af en
klapperslange. Holmes tænker sig nu, at barnet derved arver noget
af slangens natur, de karaktertræk, hun saaledes faar, gør hende
ensom, ondsindet og ulykkelig mellem menneskene og driver hende
næsten til forbrydelse. Figuren er rent hypotetisk og Holmes giver
den ikke ud for andet; han paastaar iøvrigt, at han siden har
truffet en person, der var Elsie op ad dage. For læseren har hun dog
ikke illusionens sandhed; hun er ikke skildret med Haw thorn es
frodige subtile fantasi, ikke saa fint nuanceret som helten i hans
beslægtede roman Transformation. Man mærker for tydelig, at
Holmes sætter sig en opgave, som han søger at bevise. Alligevel
er Elsie vist hans ypperste kunstværk. Slangeligheden er Scict vel
udtænkt og dygtig gennemført. Der er en glans af uhygge over
hende, en dunkel, skræmmende dejlighed, smidig vildskab og dump
vaande. Han har ikke levendegjort hende for os; men han giver
os pragtfulde fantasier over, hvordan hun kunde være.
I den sidste og svageste af romanerne A mortal antipathy er
helten en ung mand, der ikke kan taale at være unge kvinder nær.
Hans hjærte staar stille, og han falder livløs om. Aarsagen er, at
en ung pige, da han var et lille barn, kom til at kaste ham ud
over en altan, mens hun gyngede ham i sine arme. Naar han siden
ser unge piger, vaagner faldets rædsel igen.
The guardian angel har en mere naturlig grundtanke. Dens
æmne er arveligheden. I enhver person gaar hans forfædre igen.
De levende er kun opvarmede døde, siger Holmes. Det legeme,
hvori vi rejser, er ikke et selvejerkøretøj, men en omnibus. I
romanen fortælles, hvorledes den unge pige Myrtle Hazard bliver
ligesom besat af sine forfædre; paa skiftende tider i hendes liv er det,
som saa én saa en anden af dem lever op i hende, former hende
i sit billede og tvinger hende til at handle i sin aand. Tanken er
ligesom i Elsie Venner udført lovlig haardhændet. Ellers er The
guardian angel den af de tre bøger, man helst vender tilbage til.
Den har et rimeligere motiv, et fortræffeligt persongalleri og er saa
frisk og vittig og kækt skrevet.
Holmes’ romaner kreser da om den tanke, at sjælen ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
