Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Sjælen og legemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
ikke sige andet end, at parallelismen døde, og vekselvirkningen igjen
opstod.
I disse kapitler spiller forskerne ofte med legende ord. Så f. eks.
ved spørgsmålet om, hvad det at avledes er. I leg med dette ord
kan forskeren drive det did, at tanken ikke alene ikke helt avledes
av de mekaniske love, men endog er totalt ligeså uavhængig på sin
side som disse på deres side, trods parallelismen.
Vi vil ikke gå ind i ordlegen. Vi medgir, at tanken, som efter
sin tilsyneladende form er så totalt forskjellig fra legemet og legemerne,
må have nogle oprindelige elementer, som hævder sin
fuldstændige uavhængighed overfor legemerne. Det fastholder
parallellæren.
Og den har lov til at fastholde det. Men den overskrider sine
egne grænser, når den lærer det hele sjælelivs fuldstændige
uavhængighed. Det vil sige, da bliver den til den skjæreste metafysik. For at
gribe kjærnen i uavhængighedsspørgsmålet, vil vi tage vor tilflugt til:
et gammelt yndet tankeeksperiment. Vi tænker os en ånd, høit ophøiet
over vore ånder, og i besiddelse av kjendskab til hvert atom i verden,,
og i besiddelse av formelen for atombevægelserne.
Efter parallellæren kan denne ånd nu rent mekanisk beregne alt
som vil ske i verden. Han siger, når folkene vil begynde krig, når
store talere vil stå op med glødende taler i forsamlingen o. s. v. Og.
i hans regnestykker er der bare mekanik, bare fysik.
Lad os sætte, at den samme ånd kjendte lovene for sjælslivets
tilknytning til legemslivet. Det har jo ingen vanskelighed, da enhver
tilstand aldeles nødvendig er knyttet til de aldeles bestemte
legemlige forhold. Sæt at han altså på denne måde kjendte sjælslivets
aldeles elementære hemmeligheder. Han vilde da, om han havde magt
til at flytte brikker, til at puffe til hele atomkomplekser, aldeles
nøiagtig kunne beregne, hvilke ændringer i sjæleverdenen der fulgte av
hans indgreb i legemernes.
Der ser vi, hvorledes det står til med sjælslivets fuldstændige
uavhængighed efter parallellæren. Vi vil her holde os fri for enhver
ordleg med begreber som avhængighed, avledning o. s. v;
uavhængighed forstår vi slig som. menneskene umiddelbart pleier forstå det, og
spørger så os selv: er det her udviklede parallelforhold muligt i
uavhængighed ?
Lad os endnu se lidt på forsøgene på at holde sjælslivets
uavhængighed oppe ved siden av parallellæren. Ingen av forskerne ønsker
jo, at sjælen skal blive lænkebunden under en fuldstændig fremmed,
mekanisk, lovmæssighed. Neppe troligt finder de det, at sjælslivet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
