Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: „I skulle aldeles intet sverge“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•373
kortsagt min hensigt at benytte mig af dette menneske paa enhver
maade, der kunde være mig nyttig og behagelig.
Altsaa fulgte jeg med Bull hen til det lille, 3-klasses hotel,
hvor hun bode. Jeg kan endnu huske, hvor ækkelt der lugtecl i
gangene, og hvor mørkt der var, tiltrods for, at mai-solen straalte
udenfor.
Hotelpigen førte os ind i en saakaldt salon, hvor vi placerte
os ligeoverfor hinanden paa et par vaklende stole. Min ihvertfald
var ualmindelig gebrækkelig. Straks efter kom jomfru Velde, en
slank, lyshaaret dame i en blaa morgenkjole, der foran var kantet
med hvide kniplinger.
Ja, hun gjorde virkelig indtryk af at være et uskyldigt væsen,
denne unge skuespillerinde. Hun saa ikke ud til at have faaet
andre kys end dem, hun paa embeds vegne modtog om aftenen
oppe paa scenen. Der var noget luftigt, noget gjennemsigtigt ved
hende. Man fik lyst til at tage hende paa sine arme og løfte hende
høit, høit i veiret. Jeg gjennemstrømmedes af en øm trang til at
beskytte hende, der gjorde mit buk ualmindelig dybt og følelsesfuldt
— — mine buk pleier ellers at være temmelig stive, stive og
korrekte.
Bull sendte mig et betydningsfuldt smil, som om han vilde
sige: „Naa — er hun ikke ganske net — kunde det ikke lønne
sig at gjøre sine hoser grønne der, hvad?" — og jeg havde den
største^ lyst til at skrige: hold mund! til ham, skjønt han ikke
sagde et muk. I min forvirring bused det ud af mig:
„De bor ikke hyggeligt her, jomfru Velde."
Hun tog imidlertid ikke min ytring fortrydelig op.
„Her er billigt," sagde liun rolig og ligefrem. Hendes stemme
var klar og klangfuld, lys og spæd som hele skikkelsen. Og jeg
syntes med ét, at der var ganske koseligt alligevel.
„Naa, lille jomfru!" begyndte Bull med sin alt overdøvende
stemme, der hvert øieblik smeldte som trompetskrald, „hvorledes
har man det saa? — Jeg skulde næsten tro, man havde sminket
sig bleg for at blive interessant."
„Fy, skam Dem dog!" Der steg en svag rødme op i hendes
kinder og forsvandt atter — som krusningen af et vindpust paa en
vandflade. „De ved godt, at jeg aldrig bruger den slags. Man
faar jo mere end nok af det sminkeri paa scenen, og jeg kan ikke
fordrage, at man gjør sig anderledes,| end Vorherre har skabt én
. . . Men det er ikke underligt, hvis jeg er bleg: Jeg har
bogstavelig talt ikke lukket et øie i hele nat."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
