Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VIII. Europas ansvar ligeoverfor Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•392
at tro, at denne forpligtelse til at forsvare Tyrkiets asiatiske grænse
mod Rusland er gjort afhængig af, om sultanen opfylder sine løfter
om reformer i administrationen. En saadan betingelse eksisterer ikke.
Englændernes løfte om at forsvare sultanens territorium og hans eget
løfte om reformer er ikke reciprokt. England har forpligtet sig til
at okkupere Cypern og forsvare sultanens stater i Lilleasien indtil
den dag, Rusland vil tilbagegive Kars og Batum, o: aldrig i evighed.
• Man ser altsaa, at sultanens vægring ved at opfylde sit løfte om
reformer i Armenien er saa langt fra at løse Englands forpligtelser,
at den tvertimod bare gjør dem strammere; thi jo værre forholdene i
Armenien blir, desto sandsynligere blir Ruslands intervention, og
desto større blir udsigten for England til at maatte møde den
russiske intervention med vaabenmagt. Er dette en stilling, som er en
stor nation som den engelske værdig? Dersom en russisk armé
virkelig drog ind i Armenien for at gjøre en ende paa rædslerne, hvilken
europæisk regjering vilde vove at sende et eneste skib eller et eneste
regiment for at hindre det?
Det modsatte vilde uden tvil hænde: den russiske armés
intervention vilde bli modtaget med bifald og henrykkelse.
I Berlinertraktatsn paatar stormagterne sig for sidste gang
forpligtelsen mod Armenien. Klausul 61 i denne traktat paalægger Porten
den pligt i sin store almindelighed at udføre de reformer og forandringer,
der nødvendiggjøres af de lokale behov i de af armenierne beboede
provinser. Porten har givet denne traktat sin tilslutning, den
garanterer armeniernes sikkerhed mod kurderne og tscherkesserne, og
sultanen har ovenikjøbet forpligtet sig til regelmæssig at holde
vedkommende stormagter ajour med, hvad han har foretaget i denne
henseende. Denne klausul i Berlinertraktaten er til den dag idag forblevet
et dødt bogstav. Porten har ikke en eneste gang givet stormagterne
meddelelse om, hvilke forholdsregler den har foretaget for at opfylde
sine forpligtelser, og det "af den udmerkede grund, at den
intetsomhelst har foretaget. Stormagterne har fundet sig i denne skamløse
krænkelse af forpligtelser, som en ståt har paataget sig i en
international kontrakt. Det er især England, som har ansvaret for denne
mangel paa loyalitet.
I St. Stefanotraktaten var der en klausul, i følge hvilken
sultanen forpligtede sig til virkelig at gjennemføre grundige reformer i
Armenien, de russiske tropper skulde forblive i landet, indtil løfterne
var indløste. England var den eneste magt, som insisterede p£l£lj cllj
St. Stefanotraktaten underkastedes en revision i en europæisk kongres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
