Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mac Coll Malcolm: Til belysning af det armeniske spørgsmaal - VIII. Europas ansvar ligeoverfor Armenien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•394
en forestilling om, hvad det vil sige, aldrig at leve i sikkerhed: ingen
beskyttelse for liv, for religion, for eiendom, for æren. Enhver
armenier føler, som digteren siger, at:
jamais matin n’arrive au soir
Sans que les coeurs brises n’aient perdu toat espoir.
Man lever som jagede dyr, der skjælver for hvert vindpust i
bladene. Naar egtemændene og brødrene forlader sit hus om
morgenen for at gaa i marken eller for at føre sine hjorder tilfjelds, lever
de i en stadig frygt, til de kommer hjem igjen. Hvem kan garantere
dem, at de ved tilbagekomsten ikke vil finde sine hustruer og søstre
voldtagne? Mødrene og døtrene ser dem fjerne sig med tanken paa,
at de maaske aldrig mere vil se dem igjen. Denne frygt forgifter
hele befolkningens liv, og begivenhederne retfærdiggjør den kun altfor
ofte. En af Times’s specielle korrespondenter erklærer, efter en
omhyggelig undersøgelse, at han uden overdrivelse kan paastaa, at der i
hele Armenien ikke findes en eneste kristen kvinde, som
ikke har været voldtaget, før hun er blevet gift. De, som
har læst de officielle vidnesbyrd, jeg har anført, vil intet usandsynligt.
finde i denne paastand.
* *
Det er ikke min mening at komme med bebreidelser til nogen
isærdeleshed. Vi er allesammen skyldige, og vor brøde kommer at
vor uvidenhed. Vi begaar alle den samme feil, naar vi
underhandler med Porten som med en hvilkensomhelst anden europæisk
magt. Vi glemmer, at sultanen er bunden paa hænder og fødder ved
en religiøs lov, som det ikke staar i hans magt at forandre.
Sultanens politiske handlinger hav kun gyldighed, forsaavidt de billiges af
Scheik-ul-Islam, og det er en kjendsgjerning, at i 60 aar ikke en af de
af de forskjellige sultaner lovede reformer har faaet Scheik-ul- Islams
sanktion, naar de har havt til formaal at forandre de kristnes vilkaar
eller røre ved den hellige lovs forskrifter.
Jeg har i mange bøger og taler læst, at de tyrkiske love er
udmerkede, men at der kun mangler dem at blive gjennemført. Det
er sikkert, at det ottomanske rige vilde være en af de bedst styrede
stater, dersom de af sultanerne garanterede og i forskjellige traktater
fastslaaede love traadte i kraft; men man tar sørgelig feil, dersom man
tror, at disse reformprojekter virkelig er love. Ingen muselman i
Tyrkiet mener f. eks., at traktaten af 1856 har lovs kraft. Den lover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
