Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Den rejsende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•420
var mig bekendt, og følte i det samme, at dette ansigts øjne en
stund havde været rettede paa mig, og at det maaske var dem, der
havde styrket mig og givet mig ro.
Javist kendte jeg ham, dette mærkværdige menneske; for
tre-aar siden var jeg i et selskab bleven forestillet for ham. Talt
med ham havde jeg ikke, men hørt desto mere om ham.
Han smilede muntert til mig, og uvilkaarlig smilede jeg igjen..
Det var, som om vi var gode venner, og jeg flyttede mig hen til
hans bord.
Han var mager og senefuld. Ansigtet var fuldendt smuktr
graaligt i farven, næsen var lille og krum, ædelt formet, panden
buet og høj. Han bar et lille smalt rødbrunt overskæg, haaret
var kortklippet og begsort, men sølvgraat ved tindingerne, det sad
som en hætte om hans hoved. Han havde skarpe øjne, meget
klare med stærk lyseblaa glans. Det forekom mig, at der var
noget listigt i disse øjne, en vis lystig listighed, hans smil var
ogsaa spottende, og dog var hele hovedets udtryk alvorligt, præget
af lidelser og dages og nætters tænkning. Han maatte være
nærved de fyrretyve aar gammel, men saa paa engang yngre og meget
ældre ud! Hovedet bar han lidt fremstrakt, ryggen var krummet,,
ikke i træthed, men i et overmaal af kraft som hos en tiger, der
staar paa sprang.
„Hvor kommer De fra," spurgte jeg. Jeg huskede nu, at han
var rejst fra vor fælles fødeby kort efter den aften, da jeg havde
truffet ham.
Han svarede smilende:
„Fra at gaa omkring i landet og vandre derudi."
Ja jeg huskede ham godt, dette mærkværdige menneske. Han
var en rejsende mand paa jorden, rig og fri. Det blev sagt om
ham, at han skabte uro, hvor han kom. Lys og mørke fulgte ham,
ondt og godt, blus tændtes og mulm sænkede sig, glæde flammede
op og sluktes straks i sorg eller blev til en roligt straalende glød,
der kastede lange skygger og saa sluktes i sorg eller blev ved at
brænde med mørkere glans.
I den tid, da jeg saa ham, var han netop efter aars
fraværelse dukket op i hovedstaden, han færdedes meget i selskaber og
var overalt midtpunktet. Han samlede alle øjnes straaler i
sig og sendte dem tilbage i ord og blikke som en stjerneregns
gnistrende pragt. Der var en særegen magnetisk atmosfære
omkring ham, der tiltrak baade kvinder og mænd. Han var dengang
klædt med udsøgt smag, men med større pragt end andre. Ander-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
