- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Sjette aargang. 1895 /
446

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Hagensen: Den sentimentale periode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•446

særligt oplivende, da den fremkalder livlige og nogenlunde
regelmæssige svingninger i sindet, men den „absolute" musik, der virker ved
tonerne. En saadan, i højeste grad usammensat, stærk paavirkning,
hvortil man hengiver sig uden refleksion, vil oftest være ledsaget af
en understrøm af vémod.

Hvad der her er søgt paavist for enkelte følelsers vedkommende,
vil man ogsaa finde gælder for hele den aandelige last, en kulturepoke
fører med sig. De nye idéer dukke frem i den gamle periodes tørre
goldhed og føles da som pessimisme, som sentimentalitet og affektation.
Eørst naar de begynde at klares, trædende i den almindelige bevidsthed
frem som bærere af en ny livskraftig og sund kulturperiode; medens
de endnu laa som fostre i deres ældede forgængere, ansaas de ikke
for levende, til trods for den særegne indflydelse, de allerede da
udøvede. Poul Møller siger i sin afhandling om affektation: „At folk
kunne bilde sig selv ind, at de have følelse, hidrører fra, at de
benytte følelsens sprog og udtryk og derved frembringe spor af den
sande følelse hos sig.1)" Saaledes synes det; men det gaar ikke an
uden videre at trække paa skulderen ad affektation og sentimentalitet
i literaturen og sige: — det er blot — affektation. At den har været
noget andet og mere, ses allerede af den omstændighed, at man var
tilbøjelig til at anvende den mørke følelses spi’og og udtryk. Denne

tilbøjelighed er det, jeg har søgt at forklare i det foregaaende.
* *

*



Nordmændenes stilling i fællesliteraturen var hidtil–ja
egentlig havde de slet ikke haft nogen stilling som Nordmænd. Kun ganske
enkelte (Peder Dass f. eks.) havde præg af at være norske digtere;
de fleste bleve næsten ganske opslugte af den danske literatur, og
Norge blev véd at være lige fattigt som literaturland. I og for sig
var dette jo ganske naturligt, eftersom Norge paa den tid saa at sige
var hovedløst; den svære krop laa oppe vesten for Kølen, medens
hovedet laa helt nede i København. Og at Nordmændene ikke
formaaede at omdanne den specielt danske literatur til en dan sk-norsk
er ligeledes let forstaaelig^. Det norske land og folk havde — som
det jo ogsaa senere har vist sig — alle betingelser for at frembringe
en ejendommelig literatur, og naar en mand med uomtvisteligt
forfattertalent, efter at have faaet præg af denne natur og denne folkeaand,
kom til Danmark og saa den gamle, næsten overmodne kultur, maatte
han ligesaa nødvendigt føie sig fremmed i den som en odelsbonde i
en fransk hofsal. Den første gang, Nordmændene tog parti, stode de

x) Citeret efter hukommelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:16:11 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1895/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free