Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Forfølgelserne i Rusland i 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
begeistring, eller den ophører ialfald at tiltage, tiltrods for hvad de
nymodens økonomer paastaar, om at et samfunds moralitet er nøie
knyttet til dets økonomiske velfærd. Dette har heller ikke Kaukasiens
dukhobor’er undgaaet. Da de blev rige, begyndte de at bli mindre
ivrige til at opfylde de pligter, deres lære paalægger dem. De
ophørte at leve tarvelig og begyndte at røge og drikke og krangle; og
hvad der var det værste, de svigtede sin tro, idet de underkastede
sig regjeringen og gjorde militærtjeneste. Men saa hændte det, at
den skade, som paaførtes sekten af Gnbanoff, og myndighedernes
partiskhed, ved denne sags afgjørelse ophidsede dukliobor’erne, og ved Peter
Verigins og andre fremragende mænds indflydelse nødtes de til at
vende tilbage til sine gamle religiøse traditioner. De ophørte at røge
og at drikke vin og spise kjød, og de begyndte at dele sine
eien-domme.
Men takket være det lille partis intriger blev Peter Verigin og
hans tilhængere anklagede for ophidselse til oprør og blev forviste til
Kola og de andre bj^er i gouvernementet Archangelsk. Denne
landflygtighed bidrog kun til at øge Verigins anseelse blandt dukhobor’erne,
hans indflydelse blev større end nogensinde; og han fortsatte med
at lede dukhobor’ernes religiøse bevægelse fra sit eksil. Da regjeringen
erfarede, hvad der gik for sig, forflyttede de Verigin fra
gouvernementet til en af Sibiriens frygteligste deportationsbyer, Obdorsk.
Under sin overflytning til Sibirien, som fandt sted ivinter (1894
—95), modtog Verigin i Moskwa besøg af sin broder Vassili og sin
fætter Vereschtschagin, der var komne fra Kaukasus for at besøge
ham. (De sidder nu begge i fængsel).
Da disse kom tilbage til sit land, medbragte de et forslag fra
Peter Verigin, som blev antaget af hele det store parti, og som gik
ud paa, at dukhobor’erne skulde. negte at aflægge ed, at gjøre sin
vernepligt, og icletheletaget at udføre nogen af de handlinger,
regjeringen paalagde dem. Man forpligtede sig til at tilintetgjøre sine
vaaben. Fra dette øieblik af var det, at dukhobor’erne systematisk
begyndte at unddrage sig militærtjenesten. Den første, som gav
eksemplet, var Matvei Lebedeff, som tjente i en reservebataljon i
Elisabetho-pol. Hans udmerkede opførsel, hans hæderlighed og intelligens havde
foraarsaget ham udnævnt til underofficer, hvad der var rent
eksceptio-nelt, da det var forbudt at uddele nogen grad til en dukhobor.
Man havde fastsat første paaskedag (1895) til demonstrationen.
En af eiendommelighederne ved dukhobor’ernes lære er, at de, skjønt
de ikke anerkjender kirken, dog høitideligholder de religiøse fester,
idet de indrømmer dem en symbolsk betydning. Derfor havde de valgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
