Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
pagt eller alliance mellem mennesket og Gud, mellem himmelen og
jorden; ’med mere eller mindre klar bevidsthed har alle folkeslag
grundet sine religiøse handlinger paa en lignende grundopfatning. Dette
er f. eks. indlysende for athenienseime og romernes vedkommende.
Athene har lovet at beskytte Kekrops’ by, som Jupiter har lovet at
beskytte Romulus’s. Og den vilde høvding, som kaster den fetisch,
der ikke har givet ham seier trods alle ofre, paa ilden, han straffer
ham for brud paa den pagt, han har gaaet ind paa. Ikke blot bibelen
og det nye testamente kan paa sin. første side bære indskriften Berith
eller Diatelce. Alle hellige bøger, alle religiøse legender kan kalde sig.
„testamenter", „pagter" eller „alliancer".
I.
At en saadan pagt er uundværlig for menneskehedens lykke er
let at paavise. Der er en mængde kræfter, som mennesket lidet eller
ingenting kjender til. Fra hvilken mystisk kilde kommer de
regnstrømme, som snart frugtbar gjør markerne, snart ødelægger høsten?
Hvorfra kommer pesten, som nedslaar mennesker og hjorder? Hvilken
forfærdelig magt er det, som kan udslynge lynet og lade tordenen
buldre? Og hvad er det for en anden kraft, som lader vindene løbe
hen over bølgerne, snart førende skibene mod havn, snart knusende
dem med sin vælde? Disse kræfter er, uden at forandre natur, snart
menneskenes hjælpere og tjenere, og saa et øieblik efter modsætter de
sig dem og ødelægger deres arbeide. Mennesket maa regne med disse
kræfter, hvis natur han ikke kjender, men hvis virkninger han erfarer.
Han maa altsaa meget tidlig være kommet paa den tanke at forsone
sig med disse kræfter og at undgaa enhver konflikt med dem.
Og dersom mennesket har troet, at et tilkommende liv maatte
fortsætte det nærværende, maa han ogsaa tidlig ha tænkt paa at forsone
sig med de mystiske guddomme, af hvem lykken i dette liv hinsides
graven er afhængig.
Paa alle maader har da mennesket fra de tidligste tider følt sig
omgivet af mysteriet, og han har følt sig under mysteriets
afhængighed; lykken og ulykken tyktes ham begge udgaa derlra som af en
mørk sky eller en dyb nat. Deraf har han uddraget den slutning, at
det vilde være umuligt for ham at føre et roligt og sikkert liv,
medmindre det lykkedes ham at slutte en pagt med mysteriet, at bringe
det over paa sit parti, — eller med ét ord: faa det til at tjene sine
formaal. Dette er rimeligvis oprindelsen til alle religioner. Enten
menneskene, som Lukrets mener, i de religiøse former og ofrene
oprindelig har søgt et slags sikkerhed mod rædselsfulde kræfter, og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
