Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Hippolyte Taine - Taine som fuldmoden mester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
den utrættelige arbeider havde snart et nyt arbeide over La Fontaines
fabler færdigt, og mai 1853 tilkjendtes han efter et glimrende forsvar
doktorgraden. Han havde faaet leilighed til at vise sine dommere, at
man her havde en kommende fremragende historiker, litterær kritiker
og satirisk moralist for sig. Hermed var Taines læreaar forbi; den
lærdes og videnskabsmandens liv begyndte.
Taine som fuldmoden mester,
„Ingen forfatter har i Frankrige i den anden halvdel af
aarhundredet øvet den indflydelse som Taine; overalt, i filosofi, historie,
kritik, romanskrivning, ja digtekunst øiner man den med lethed."
Berettigelsen af denne Monods paastand godtgjøres tilstrækkelig
ved den blotte opregning af de hovedverker, der forlængst har gjort
Taines navn kjendt ogsaa hos os. Det er først og fremst arbeider
som Esscii sur Tite-Live (1856), VIntelligence, Histoire de la
Litterature anglaise, les Philosophes francais ctu XIX siécle, hans mange
arbeider over græsk, italiensk og nederlandsk kunst og endelig hans
sidste store verk Origines de la France cuntemporciine (1875—93)
foruden en mængde artikler i Revue cles deux Mondes og andre
ansete tidsskrifter og blade.
Der manglede dog ikke paa dem, som i Taine fremforalt saa den
videnskabelige kjætter; det viste sig bedst i den haarde kamp om
hans indvalg i det franske akademi; i 1878, kort efter Renan, holdt
han endelig sit indtog, efterat storheder som Guizot og Sainte-Beuve
drabelig havde kjæmpet for ham.
1854 blev et vigtigt aar i Taines liv. Overanstrengt til det yderste
havde han maattet tage sig fuldstændig hvile; chefen tor det store
pariserfirma Hachette fik ham endog til at reise en tur til Pyrenæerne
og udgive en beskrivelse deraf, som prægtig illustreret af G. Doré i
1855 udkom hos Hachette. Dette friske pust fra livet, hans direkte
berørelse med det pulserende liv ændrede hans filosofiske metode.
Istedenfor den deduktive fremgangsmaade, som gaar fra det generelle
eller fuldkommen abstrakte til det konkrete, benytter han for fremtiden
induktionen; virkeligheden bliver udgangspunktet og han naar gjennem
paa hinanden følgende grupperinger af kjendsgjerningerne til de almene
fakta og ledende ideer. Ideerne ä priori faar fra nu af kun plads i
hans metode som fremgangsmaade ved undersøgelserne, paa samme
maade som hypotesen i naturvidenskaberne. Ogsaa Taines stil
under-gaar en forvandling; i „ Voyage aux Pyrenees" er den, i modsætning
til hans tidligere haarde og tørre, livfuld og farverig; hans øie viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
