Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Taines personlighed og verk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
sammensmeltning af forskjellige systemer manglede enhed i handling,
et bestemt ideal og organiske principer. — Den slægt, som omkring
1850 havde naaet den modne alder, opstillede et fælles princip
for-kunsten saavelsom livet: Sandhedssøgen d. v. s. det objektiv sande,
det som kan bevises ud af den konkrete virkelighed, med andre ord:
den videnskabelige sandhed. Den samme stræben kan gjenfindes i
alle intellektuelle frembringelser; det er i saa maade nok at minde
om navne som Meissonier, Millet, Fustel de Coulanges, Flaubert, Zola
m. fl. Taine har i høiere grad end de øvrige kjendt tilbunds slægtens
sjælstilstand; som filosof, estetiker, historiker har han aabenbaret
tidens stræben med en mageløs kraft og glans, ja han har væsentlig
bestemt sin samtids etat d’esprit. —
Taines liv var arbeidsomt som ingen andens, enkelt og alvorligt,
forædlet og oplivet af den glæde, som ligger i venskab, familjeliv,
tankevirksomhed, kjærlighed til natur og kunst. Hans karakter
harmonerede fuldkommen med hans liv. Var dette skjult for verden, aabnede han
sig til gjengjæld saameget mere for dem, som nød den forret at besøge
ham. Denne store sandhedssøger var sand og oprigtig i alle sine
følelser, ord og handlinger. Denne mægtige aand eiede barnets alvor,
troskyldighed og aabenhed, og netop disse egenskaber, som kom frem i hans
naive og prøvende syn paa verden og menneskene, skylder han den
indtrykkets og udtrykkets magt, som er hans genis originalitet og
kjende-merke.
Det som først og fremst var paafaldende for Taines venner var
hans beskedenhed. Den kom tilsyne i selve hans optræden; deri laa
intet, som kunde tiltrække sig opmerksomhed. Men ved at se ham
paa nært hold, ved at samtale med ham blev man straks opmerksom
paa hans kraftige og solide ansigtsstruktur, hans bliks snart
reflekterede og indadvendte, snart spørgende og gjennemtrængende udtryk,
hele hans væsens underlige blanding af blidhed og kraft. — Han
afskyede alt, som lignede reklame og anstaltmageri; han skyede selskabsr
livet, ikke blot fordi hans sundhed og arbeide fordrede det, men tordi
han ikke vilde være gjenstand for nysgjerrighed og overhæng. Dette
skyldtes ikke medfødt stolthed og et uomgjængeligt væsen; ti ingen
var mere imødekommende end han, naar det gjaldt at give et godt
raad eller høre andres meninger. —
Ingen hadede sterkere end Taine frivole og intetsigende samtaler
eller den flotte retorik, som udmerker charlatanen. Satirisk anlagt
som han i grunden var, merker man dog lidet til denne evne; det
skyldtes maaske hans usedvanlige elskværdighed, velvilje for og
overbærenhed mod dem, lian kom i berøring med. Disse egenskaber var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
