Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Fonsegrive: Hedenskab og kristendom - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
kerne, og naar de læste de lovpriste antike forfattere, følte de sig ikke
paa fremmed grund. Deres aandelige atmosfære havde ikke forandret
sig. De gjenfinder overalt den tanke, at menneskets ønsker og vilje
først bør stanse der, hvor dets magt finder sine grænser, og at intet
hindrer dem i uophørlig at udvide denne magts grænser. Magten stiger
med kunsten i at raade over de mj^stiske kræfter, som omgiver
os. Hedningerne troede, at disse kræfter var guder; troldmændene,
at de var formidlende væsener mellem guddommen og menneskeheden;
magikerne troede paa formularens direkte magt; de moderne lærde
brød sig kun om de virkninger, som skulde frembringes. Derfor
maatte man studere kræfternes aabenbaringer og faa rede paa deres
love. Man maatte adlyde naturen for derefter at beherske den.
Natura non vincitur nisi parendo.
Men naar den engang var behersket, hvilken fortryllende fremtid
lovede da ikke naturen mennesket? „Den, som ved alt, kan alt,"
siger Bacon. Han og Descartes er ikke bange for at udtale, at
mennesket engang vil komme til at opdage midlet til at forlænge sit
liv i det uendelige. Bacon er overbevist om, at han har opdaget en
metode, ikke blot til at forvandle alle metaller til guld, men endog
til at foretage en universel transmutation d. v. s. at forvandle et
hvil-ketsomhelst stof til et hvilketsomhelst andet. Denne høie kunst vilde
gjøre alle mennesker lige. Sikret at leve evig, kan enhver gjøre alt,
hvad han vil, og der vil ingen grænse være for hans ønskers
tilfredsstillelse. Guldalderen ligger foran os og ikke bag os. Den moderne
videnskab lovede menneskeheden at gjengive den nøglen til det tabte
paradis.
Man ser, at Bacon nærede den samme, drøm som de antike
magikere og de okkultistiske alkymister: han vilde opdage livseliksiren og
de vises sten. Det er ud fra disse storartede forhaabninger, at den
moderne videnskab tog sit udgangspunkt. Naturvidenskabexme var ikke
kommet langt i sin udvikling, før det forrige aarhundredes filosofer med
begeistring forkyndte, at videnskaben skulde helbrede alle sygdomme,
lindre al elendighed og sikre menneskehedens lykke. Uendelige
perspektiver aabnede sig for synet, og man blændedes i sin begeistring
af det nye lys. Saa kom slag paa slag i vort aarhundrede alle de
opdagelser, som har forvandlet den industrielle verdens udseende. En
eneste mand, siddende paa en maskine, bevægede en løftestang og
slæbte efter sig et helt tog med en hidtil ukjendt hurtighed. En anden
flyttede tanker tvers over havene ved at trykke paa en knap. Billedet
af denne vidunderlige forøgelse af menneskets magt er allerede blevet
en banalitet. Ved dette videnskabernes og industriens storartede frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
