Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
sterede et vist kommunistisk forhold mellem medlemmerne af den
samme æt, et forhold, hvoraf der nu kim lindes meget svage spor uden
nogensomhelst betydning for samfundet. Det eneste kommunistiske
forhold, som nu erkjendes, er det, som hersker indenfor fcimiljen, og
der er arv berettiget. Men vel at merke: familjen dannes af forældre
og børn, ikke af søskende og søskende. To eller flere søskende danner
aldrig nogen familje indbyrdes og har derfor heller ikke nogen
indbyrdes arveret.
Da saaledes kun livsarv kan ansees for at være berettiget i
de nuværende samfundsforholde, saa bør enhver anden arv gaa over
til almenheden. Stempelafgifterne for booptegnelser i de dødsbo, hvor
der fandtes livsarvinger, udgjorde i Sverige fra 1886—90
gjennemsnitlig 235,664 kr. aarlig, og for andre boer 136,585 kr. Da nu
stempelafgiften i det første tilfælde udgjør 0.5 % og i det sidste 0.6
% af booptegnelses-beløbet, saa repræsenterer den første sum en kapital
af 47.13 mill. og det andet en kapital paa 22.76 mill. kroner. Af den
kapital, som aarlig blir synlig paa grund af dødsfald, falder saaledes
omtrent to trediedele paa dødsboer, hvor der findes livsarvinger, men
det øvrige paa boer, hvor saadanne savnes. Booptegnelsesbeløb og
arvebeløb er nu ganske vistikke det samme; men forholdet mellem de to arter
af arv turde dog bli omtrent det samme som mellem de to arter
bo-optegnelser, og isaafald vilde kun gjennem en reform af arvelovene en
trediedel af den aarlig lediggjorte kapital bli forvandlet til
socialkapital.
Men ogsaa paa en del af den kapital, som gaar i arv inden
familjen, kan almenheden have berettiget krav. Alt eftersom staten,
kommunen eller andre offentlige indretninger overtar funktioner, som
før udelukkende hvilede paa familjen eller dens overhoved, som
opdragelse f. eks., saa faar ogsaa disse samfundsinstitutioner ret til en
andel i familjens formue og derved ogsaa til arv. Denne anskuelse
har jo allerede vundet anerkjendelse i den moderne arvelovgivning og
den „progressive arveskat" er allerede meget mere end en
fremtids-drøm. I samme grad, som samfundet overtar flere og flere af de
byrder, som før — ofte tungt nok — hvilede paa den private, i samme
grad faar det ogsaa en større og større ret til medarv, og naar denne
udvikling udstrækkes til at forsyne de voksne med kapital for deres
fremtidige virksomhed, til at almenheden blir arbeidsgiver for dem,
saa har retten til delagtighed il familjearven naaet en udstrækning, som
motiverer meget dybe indgreb i den private arveret. Hvor langt disse
indgreb skal gaa, maa bestemmes af praktiske hensyn; altfor langt
bør de ikke gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
