Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Men før omslaget indtræder,, vil der hengaa en tid, da man i
følelsen af, at den traad, der indtil da har gaaet gjennem
udviklingen, er sluppen op og spunden tilende, vil famle sig tilbage til
andre kultur- og tankeretninger. Man søger op gamle afbrudte
udviklingstraade, som kan give tilknytning for nyt stof.
Selvfølgelig maa en saadan baglængsskuende bevægelse mere
eller mindre antage karakteren af et brud med det nærmest
foregaaende tidsrums tanker og idéer, og jo ensidigere en aandsretning
har artet sig, jo raskere den har skudt fart, desto lidenskabeligere
vil den følgende periode kaste sig ind i den forsømte og savnede
modsætning.
Hvor frugtbar en saadan tilbagevenden vil blive, det afhænger
af, om den ny generation ringeagtende kaster traaden i den
foregaaende udvikling fra sig, eller om den i sin søgen efter gamle
tilknytningspunkter formaar at holde den fast og tvinde ,begge
kul-turtraade sammen.
I første fald bliver denne tilbagevenden en reaktion, i det
andet en renaissance.
Den antike kultur og den kristne middelalder liar været de
kilder, hvoraf kunst, digtning og tanke gang paa gang har øst,
naar samtidens idévæld var ved at udtørres.
Nogle af disse tilbagegreb har, som vi ved, indledet epoker,
hvori aandslivet har naaet den rigeste kunstneriske og
almenmenneskelige udfoldelse; — jeg tænker først og fremst paa renaissancen
i det 15de aarhundrede i Italien. Andre tider har ikke gjort
grebet dybt nok eller forsømt at pode det ny ind paa den gamle
stamme, og er sygnede hen- i aandløs efterligning eller blevne
liggende som strandede vrag i reaktionens dødvande.
Lige fra humanismens og høirenaissancens dage indtil
begyndelsen af dette aarhundrede har den klassiske oldtid — ialfald i
navnet — været kulturens ledestjerne og forbillede. Og i samme
grad som klassicismen tog til, sank middelalderen og dens idéer i
stadig dybere foragt hos de dannede, indtil den tilslut hjemfaldt
en næsten fuldkommen glemsel.
Endnu ved indgangen til vort aarhundrede var middelalderen
saa lidet kjendt og saa overseet af den historiske forskning, at
tidens første historikere og tænkere, som Voltaire, i middelalderen
kun saa en forvirringens, formørkelsens og vantrivselens tid, da
menneskeaanden var et bytte for vankundighed, da skjønhedssansen
var fuldkommen forvildet og tænkningen lammet af helvedesrædsel
og trolddomstro. Naar historikerne en sjelden gang dvælede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
