Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Georg Fasting: Religionens kaar i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Det skal nok ikke være ganske korrekt at tale med sympathi om
religionsparlamentet i Chicago; men man kan ikke godt lade være
at tænke paa det blik, som fra himlen har seet ned paa den
forsamling. Og jeg anser det umuligt, at et saadant verdensstevne
ikke ogsaa skulde tjene til opklarelse af religionens væsen, til
styrkelse af kristendommens universalitet, til godtgjørelse af at
kirken ikke er et consortium blandt flere andre, men et samfund
der dyrker den sandhed, der er for alle mennesker og
derfor selv er menneskelig, almenmenneskelig.
Lad mig træde sagen lidt nærmere.
Hvis denne forsamling skulde give en gjennemsnitlig forklaring
af, hvad den forstaar ved religion, mon den da ikke vilde sige
omtrent saaledes: religion, det er de kirkelige troslærdomme, som
blev os meddelt i skolen og ved konfirmationen, det er katekismen,
udvidet ved en katekismeforklaring og muligens videregaaende
forklaring, det er at tro eller være overbevist om sandheden af disse
lærdomme; at gjøre det bringer mig salighed, det modsatte ikke;
livet, et gudfrygtigt liv — selvfølgelig, men det kommer af sig
selv med troen, det er netop en af lærdommene, at saa er
tilfældet; et gudfrygtigt liv er imidlertid ikke nogen grund for min
salighed, snarere den lærdom, at det ikke er det, at livet kommer
som et tillæg til troen. Alt hvad jeg for min del gjennem en ikke
kort erfaring har lært, styrker mig i den antagelse, at dette er en
almindelig opfatning af religionen.
Men hvis jeg samtidig vilde spørge denne forsamling, om den
nu ogsaa var tilfreds med denne sin egen opfatning, saa tror
jeg, forsamlingen vilde svare: nei. Nei i .dobbelt betydning: De
synes ikke opfatningen er klar og tryg, og De finder, at den
tilfredsstiller ikke paa naturlig maade clen religiøse trang, den
trækker ikke til, men støder snarere fra.
Lad os gaa lidt i det enkelte.
De mener: hvert led i trosartiklerne skal jeg tro, antage
sandheden af — undfangelsen af den hellige aand, nedfarten til helvede
o. s. v. Under saligheds forlis. Om Kristi offerdød skal jeg have
den mening, at den tjente til at forsone Gruds vrede, kun ved at
mene dette undgaar jeg selv Guds vrede. Vil jeg have noget
med sakramentet at gjøre, maa jeg enten se til at klemme mig ind
i sprækken mellem det katholske sakramentbegreb p. d. e. s. og
det reformerte p. d. a. s., eller jeg gjør bedst i at holde mig fra
det. Det sidste blir jo da ogsaa, som rimeligt under saadanne
vilkaar, det sedvanlige. Bibelen — at fængsles af evangeliets, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
