Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Ret og samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
som engang gjorde loven eller retsinstitutet ønskelig eller
nødvendig. Saaledes blev hele oldtiden igjennem slaveriet anset som en
nødvendighed, selv af de største aander, en Platon, en Aristoteles,
som sikkerlig ikke var slettere mennesker end vi. Og hvorfor?
Fordi de økonomiske vilkaar, som datidens samfuud levede under,
var saadan beskafne. Slaveriet er en kulturel nødvendighed
overalt, hvor man udelukkende er henvist til haandkraft og følgelig
arbeidets produktivitet er for ringe til at yde alle mere end det
nødtørftigste underhold. Ti da kulturen forlanger en vis grad af
velvære, og det ihvertfald er bedre, at kulturen trives et steds
inden et folk, end at den aldeles ikke kommer til udfoldelse, saa
ligger det i selve civilisationens interesse, at under saadanne
vilkaar den ene klasse holdes nede og de privilegerede nærer sig
paa dens bekostning, for at idetmindste disse udvalgte kan øve
historiens gjerninger; og saa meget tør vi sige, at uden slaveriet
vilde den græske og romerske oldtid aldrig have frembragt de
storverk, som er os til gavn og glæde den dag i dag. Men det
forstaar sig, saasnart det kulturelle motiv for den personlige ufrihed
ikke mere er tilstede, i det øieblik undertrykkelsen er bleven
hensigtsløs, i samme øjeblik ophører den ogsaa at være moralsk, og
der reiser sig en modstrømning. Da haandkraft blev afløst af
maskinkraft, da middelalderens naturaløkonomi maatte vige for den
nyere pengeøkonomi og denne med dens vekslende konjunkturer
gjorde den frie arbeidskontrakt, som kunde afsluttes og løses efter
behag, ønskelig ligeledes for de høiere klasser, begyndte man da
ogsaa at opdage, at livegenskabet i grunden var en meget umoralsk
indretning, og man afskaffede det over hele Europa, i humanitetens
navn; men sagen var, at stavnsbaandet var blevet uhensigtsmæssigt
under de nye, mere bevægelige samfundsforhold. I vore dage
balder saa reist sig en anden agitation, den socialdemokratiske, som
er rettet mod den private eiendomsret: det siges, at denne er en
uting, at den ikke lader sig forsvare. Hvordan er det nu bevendt
med denne paastand? Historien og etnografien viser, at den
private ejendomsret har udgjort en af samfundsordningens grundpiller
hos alle de nationer, som har naaet op til et høiere trin af kultur,
og paa den anden side, at alle de stammer, hvor den ikke kjendes,
er forblevne i barbari. Nu, dette ræsonnement kunde man i sin
tid gjøre gjældende ogsaa for slaveriets vedkommende, og vi tør
ikke benegte, at eiendomsretten, ligesom enhver anden historisk
institution, er underkastet udviklingens lov. Der foregaar faktisk
allerede paa visse omraader en socialisering, en overtagen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
