Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
„psychologisk"; den indskrænker sig til at skildre personernes
sjælelige tilstande og udvikling saa at si indenfra.
Men den livsanskuelse, som danner bogens filosofiske baggrund,
maa clog ogsaa lier nærmest kaldes naturalistisk. Paa intet punkt
bryder nogen fri, aandelig magt frem og gjør sig til herre; tvertimod
ser vi overalt kun nødvendighedens haarde lov beherskende saavel de
lavere som de høiere udviklede karakterer. Moralen er fremdeles kun
repræsenteret ved „tingenes kausalitet" ; og det er en haard moral.
Den er sand nok, paa en vis maade; ti vi mennesker er jo ikke bare
frie aander: vi er naturvæsener, i slægt med dj-rene og planterne; ja,
den brave Ovid har visseligen ret, naar han fortæller os, at vi paa en
vis maade nedstammer fra stenene.
Inde genus durum sumus, experiensque laborum — et documenta
damus, qua simus origine nati. 1)
Saadanne documenta — documeuts humains — giver Theodor
Madsen os i begge sine romaner, og det temmelig kraftige.
„Guds Finger" er en fortælling 0111 et ulykkeligt ægteskab
mellem en ung mand og en halvgammel kvinde, der er ham underlegen i
dannelse. Ægteskabet er kommet istand saa at si ved et
ulykkestilfælde; den unge mand, Thorvald Münther, er meget uerfaren og
uvidende i kjærlighedssager; nogen dybere kjærlighed nærer han ikke
for Lully; men han finder at burde gifte sig med hende for at reparere
et feiltrin; hun er mere erfaren, har havt en del historier, men har
forresten mange gode og tiltalende følelser og er i et og alt som folk
er flest; et af hendes mest fremtrædende karaktertræk er derfor ogsaa
hendes store respekt for „folk" og for „hvad folk vil si".
Thorvald Münther har mange træk tilfælles med Eduard Orlow;
ligesom denne er han i høi grad nervøs og fuld af en balstyrig
fantasi, der hvert øieblik løber løbsk med ham. Han lider ogsaa af en
forfærdelig folkeskyhed, en sygelig rædsel for at trænge sig frem og
gjøre sig gjældende blandt folk; dette har vistnok delvis sin grund i
hans finfølelse i forbindelse med de elendige, fattige og fortrykte
forholde, hvori lian lever; han føler, at han ikke hører til i disse forholde,
han længes efter en renere atmosfære, men netop denne længsel er
saa sterk, at den bringer ham til at skjælve og miste fatningen, hvis
der skulde aabne sig nogen udsigt til dens tilfredsstillelse; og fuld af
skamfølelse over sin skidne fattigdom sniger han sig tilbage til sin
triste hule. Dostojewski har i sin fortælling „Fattige Folk" skildret
„Derfor er vi en "haard slægt, underkastet møie og trængsel; og vi
gu-vidnesbyrd om det opliav, hvoraf vi er fødte."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
