Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Brudstykker - I. Min Vandring paa den decorative Vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
ind paa Livet ad decorativ Vei. Jeg vil ikke sige, at det har
lykkedes mig, men Principet har ikke vist sig ueffent, og engang i
Hænderne paa En, der har stærk Sans for det Nationale og dertil
megen Opfindsomhed, Kultur og barnlig Opfatning, mener jeg, at
Opgaver kan løses ad den Vei, som hidtil ere uløste.
Jeg har bygget paa det, som har været mig kraftigst i Smagen
inden al vor gamle Industri, men mest paa Vævekunsten. Det er
ikke det, at vort Snitværk mestendels mangler Farver (de ældre
Stolper kan lære meget fra sig ogsaa i Krotingen), men vi er blevet
for vant til det ved idelig og umotiveret Anvendelse. Og Væven
har alle gode Egenskaber og forsætter En strax til Fantasiens
Pathmos. Den er en fornem og kræsen Kunstform, som gjør clet
Banale end mere banalt, men skjænker Festivitas til det, den synes
om. — Naar mine Eventyrtegninger ere kaldte Vævemønstre, saa
har jeg derimod at indvende, at de for atter at gjøre Veien tilbage
til Væven maatte afpasses for denne. Det er ingen uoverkommelig
Kunst, men heller ingen Fortjeneste (hvad Fru Frida Hansen nylig
mente) at tvinge Traadene did, de nødig vil. Det er Forfald og
meget pinligt at se et Tæppe, hvor Tegningen overalt fortrædiger
Traaden; ligesom ellers i Kunst maa ogsaa her Hensyn tages til
Materialet. Der findes blandt mine Tegninger nogle, som ere
byggede tæt op imod Væven, og de lade sig derfor let føre tilbage til
den f. Ex. de „3 Princesser" om Blomsterbusken og „Beilerne".
Og sikkert er dette et meget flatterende Stof. Men der gives andre,
hvor jeg med fuld Dessein har valgt en Udtryksmaade, som vilde
gjøre sig ilde i Væv f. Ex. „Mørkræd". Det er heller ikke min
Mening, at Afledningen fra Væv, Fajance, Metal og Snitværk etc.
strax behøver at sees, medens samtidig en Kombination af flere
Materialer godt kunde blive det bedste Udtryksmiddel for mange
Arbeider af denne Slags. Det er Mangel paa Kapital og Værksted,
som gjør dette umuligt. Kunde vi engang naa saa langt, at vi fik
et stort Værksted, hvor alle Materialer kunde haandteres fra Væven
til Drivning i Metal, fra Keramik til Snitværk, da vilde Kunsten
med en G-ang gaa Haandværket i Blodet. Jeg vilde ønske os et
Akademi, men bare paa denne Maade.
At tale om mine Paavirkninger udenfra, det lønner sig lidet..
Ens Kunst blir rigtigen bedømt, som om man havde fulgt helt med
og seet alt Forudgaaende. Har man ikke gjort det, saa burde man
have gjort det. Ligesaa med de Impulser, man har faaet ad literær
Vei. Der blev strax nævnt et Par Englændere, som min Kunst
skulde minde om. At jeg først senere (efter Sort og
Hvidt-Udstillingen) fik se disse kan ingen Interesse have, da de følger et andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
