Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Hennebick: Sociale forholde i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Det er ikke fuldt ud bevist, at, fiamlænderne i sin helhed virkelig
er en germanisk race.
De bjergfulde provinser i sydøst isolerede os fra det tyske
aandsliv. Schelde og Campines sandige og øde egne hindrede hollænderne
og friserne i at udøve indflydelse !i større udstrækning. Kanalen og
Nordsøen gjorde samfærdselen med englænderne vanskelig. Men
Hen-negaus bølgende sletter og Syd-Flanderns marker aabnede derimod en
letvindt adgang for den franske civilisation. Trods de baand, der
knyttede de fleste af de belgiske hertugdømmer, grevskaber og
markgrevskaber til det tyske keiserdømme, var det dog i en række af
aarhundreder især med Frankrige, at Belgien levede. De samme
aarsager, der i Frankrige medførte kommunernes frigjørelse,
frembragte ogsaa i Belgien en storartet blomstring blandt borgerne.
Monumenter opreistes af byernes haandværkere, store seire vandtes over
feudalvæsenet, og de virksomme byers store ry gjorde de nordlige
kommuner til de adelige seigneurers rivaler og kunde ved sine krigeres
spyd bringe kongerne til at skjælve.
Senere, da landet blev forenet med hertugdømmet Burgund,
gjen-nemtrængtes det af renaissancens første gjæring og kastede en
straalende glans over middelalderens sidste anstrengelser. Senere blev det.
spansk provins, om end for endel politisk knyttet til det tyske riger
oversvømmedes i syd af franskmændene, i nord af de hollandske og
engelske protestanter og blev den tragiske skueplads for det sekstende
aarhundredes historie, knudepunktet for de elementer, som grupperede,
sig omkring religionskrigene. Men i det følgende aarhundrede førte
det franske monarkis overmagt, Ludvig XIV’s ekspeditioner, Versailler
hoffets pragt og glans Belgien tilbage til den sydlige nabo. I
egenskab af østerrigsk land var det et paaskud for stadige invasioner.
Frankrigs glimrende navn, som i hele det attende aarhundrede blændede
Europa, bedaarede ogsaa de belgiske naboer, som efterlignede dets
seder, ja endogsaa dets sprog. Den franske revolution annekterede
vore provinser, og fra 1795 til 1815 fandt først de republikanerne og
dernæst de keiserlige brændende forsvarere blandt vore forfædre.
De belgiske provinsers inkorporation i Nederlandene kiinde ikke
unddrage dem den franske indflydelse, og julidagene i 1830, som
styrtede Karl X, fandt øieblikkelig sit ekko i Belgien i septemberdagene,
da man jog hollænderne ud af landet.
Den liberale bevægelse, som fulgte Ludvig Filips tronbestigelse,
og romantikens og socialismens første famlende forsøg, gav vort land,
hvor den kommunale uafhængighed og friheden var blevet en
tradition, et sterkt fremstød i liberal retning. Napoleon d. JII’s regjering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
