Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. Guglielmo Ferrero: Kvinden som forbryder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
man kanske finde grunden til denne tilsyneladende paradoks, som
efter min mening er en dyb og nødvendig sandhed.
Efter følsomheden har vi studeret følelserne. Er kvinden god
eller ond? Det er et evigt problem, som menneskeheden gjennem
aarhundrederne har besvaret paa de forskjelligste maader, og som
den altid har villet besvare med lidenskaben istedetfor ved
undersøgelse af kjendsgjerningerne. Hvor vanskeligt det end er at komme
til sikre synteser, naar det gjælder at bestemme halve
menneskehedens moralske liv, saa er vi dog kommet til det resultat, at
kvinderne er gjennemgaaende slemmere, mere udholdende i sit had,
grusommere i sin hevn end mændene. De forstaar bedre end
mændene at pine sine ofre, at paaføre dem velberegnede fysiske og
moralske smerter, forlænge deres lidelser i det uendelige. Som
regel er kvindernes had mere uforsonligt end mændenes. Paa den
anden side er det sikkert, at kvinden har mere. medfølelse end
manden; hun lar sig lettere bevæge af livets elendighed og har
mere takt og behændighed i at lindre den. Verdens store
filantropiske selskaber ledes ofte af mænd, men kvinderne er altid de
aktive redskaber, de, som direkte bringer hjælpen. Maaske er
kvindens medfølelse noget mere begrænset end mandens; men den er
uendelig meget hyppigere forekommende; det er vanskeligt blandt
kvinderne at finde en af disse epokegjørende filantroper med vidt
syn og ubegrænset godhed, som sætter sig spor i historien; men
man finder blandt dem meget oftere gode mennesker, hvem det er
en glæde at gjøre det gode, de kan; og det er antallet, som
repræsenterer det normale, og som man maa regne med i disse
spørgsmaal, ikke cle faa, storslagne undtagelser.
Det gjaldt dernæst at finde en forklaring paa denne modsigelse;
og vi har forsøgt at gi en. Kvinden har havt sin andel i den
kapital af ondskab, som har været fordelt paa alle menneskelige
væsener; men hendes svaghed, den undertrykkelse, hun har maattet
finde sig i næsten i alle samfund, har skjærpet visse sider af hendes
ondskab, især grusomheden; ’ ti alle svage væsener er grusomme.
Men i denne oprindelige grusomhed har dog altid været indpodet
moderskabet, (Jer ved sin altruistiske indflydelse har frembragt
mildhed. — Materniteten er en skole i mildhed; at samtykke i at
bli moder er at vie sig til alslags lidelse; den kvinde, som har
trykket sit barn til sin barm, som dag og nat har udstaat saa
mange lidelser for dets skyld, har i sig selv udviklet den
fundamentaldyd, som samfundet hviler paa: altruismen. Under den
modstridende paavirkning af moderskabet og den medfødte ondskab er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
