Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Robert Burns. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
A man may drink, and 110 be drunk;
a man may fight, and no be slain;
a man may kiss a bonie lass,
and aye be welcome hack again!
Som han da ogsaa blev
Vil man have Burns’ egne og egenlige følelser i disse sager,
bør man læse hans digte. I brevene taler han ofte med paataget
mæle; han stemmer sin tone efter den, han skriver til; er det en
biskop eller en fin dame, faar han søndagstankerne paa.
Ander-, ledes derimod i hans digte, navnlig epistlerne, „maaske de af hans
skrifter, som giver den virkelige mand naturligst og mest
uforbeholdent". Og den mand, som’ skrev rimbrevene til Rankine eller
til skrædderen, var aabenbart ingen angergiven synder. Man faar
heller ikke indtryk af, at han fløjtede for at holde humøret oppe
eller pralede med sin skam for at skjule et sønderrevet hjærte.
Der er en ung mands kaadhed i disse vers, et ungt blod, der
bobler. Højest et fortrydeligt: der har jeg lavet mig en net
redelighed! Men man er saa bekymret for Burns’ sjælefred og livs
renhed, at man ser dem i fare, endog naar han skriver helt
opdigtede elskovssange. Selv de, som er strængere i troen end
Burns, plejer iøvrigt at kunne forsone deres religion med clen gud
Eros, som er ældre end de andre guder. —
Man kan blive misundelig paa dem, der fik Burns at se og
høre. De følte ansigt til ansigt, hvor betydelig han var. Vi andre
ser tilbage i tidens skumring og kan skælne hans høje, lidt ludende
legeme, det sorte haar bundet sammen i nakken, de dunkle massive
ansigtstræk. Men branden er slukt i hans store mørke øje, det
hvis glød dvælede i folks minde, naar de havde glemt alt andet
om ham.
Selve hans skikkelse og udtryk maa have slaaet folk, der traf
ham. Jeffrey saa ham en dag .paa gaden i Edinburgh og blev
staaende og stirrede efter ham. Han kendte ikke digteren, men
en borger, der stod i sin butiksdør, klappede ham paa skuldren:
„Ja, min dreng, du maa nok se paa den mand. Det er Robbie
Burns." Men dem, der hørte ham, betog han mest. De fornemme
damer i Edinburgh blev helt revne hen af hans tale, lie carried them
off their †ee.t, som en af dem sagde. Folk, der besøgte ham, havde
møje med at rive sig løs fra hans samtales trolddom. Kom han
til en kro ved midnat, naar hele huset sov, spurgtes det straks og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
