Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Söderberg: Litteraturbrev fra Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
børn, men ofte til dens næst yngste, og endelig tilsidst fandtes
der et temmelig stort antal pasticher, som visselig i sit slags var
fortræffelige, men som dog bidrog til at forringe
personligheds-indtrykket af debuten. Frödings digterindividualitet staar her for
os endnu med vage konturer. Hvad man først og fremst sporer i
disse digte er et i høi grad objektivt anlagt talent, — jeg vover at
si i høiere grad end hos nogen anden svensk digter efter
Bellman, Runeberg undtaget. Fröding har endnu vanskeligt for at
være sig selv, saa snart han ikke paa samme tid faar være en
anden: blikket fra hans øine faar først et rigtig intimt personligt
udtryk, naar han lar det blinke fra øienhullerne i en fremmed
maske. Psykologisk seet staar vel dette træk i forbindelse med
den mangel paa førstehaands-initiativ, som paa denne tid endnu
klæber ved hans digtning; han nærer mistro til sin egen
personligheds kraft, at den kan gjøre sig gjældende — ensom og
fritstaaende. Deraf ogsaa hans trang til undertiden at kaste sig i
armene paa andre individualiteter, sterkere og mere udprægede
end hans egen, en trang, hvoraf man i hans debut finder talrige
spor. Man kan undertiden træffe en barytonist med en for
eksemplets indflydelse saa følsom stemme, at han, om han begynder
at synge lige efter at ha hørt paa en tenor, for anledningen
finder sit stemmeomfang forøget med en eller to halvtoner i høiden,
og som omvendt, efter at ha hørt paa en bassanger, finder at
kunne herske over et dyb og mørk farvelægning, som han ellers
savner. Fröding var paa denne tid i besiddelse af et saadant i
sig selv ikke stort, men i særlig grad tøieligt instrument; deraf
ogsaa den forkjærlighed han dengang nærede for kopierende
stilarter.
En veg og letsindig, snart løssluppen og snart melankolsk poet,
som saa mange før og efter ham, — saadan var Fröding ved sin
debut. Halvt for alvor og halvt for spøg gjorde hans digtning
streiftog i alle retninger; men ligesaa sikkert, som en bold paa en
gummisnor vender tilbage til haanden, som kastede den, ligesaa
sikkert vender hans maroderende sangmø gang paa gang tilbage
til hovedkvarteret, hvor et dybt tungsind har sin faste residens.
I „Nya dikter" — 1894 — finder vi ham igjen forenklet,
koncentreret og modnet. Fröding holder her sin pegasus i
strammere tøiler, og han ved med sig selv, at han kan gjøre det, uden
at falde hen i poetisk skoleridt. Man gaar i denne bog næsten
fuldstændig fri for den sværm af løse poetiske indfald, som i saa
høi grad formindskede debutens bæreevne, — mens den kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
