Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Söderberg: Litteraturbrev fra Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Massen. —• Naar livslysten, lidelsen eller sorgen sprænger den
relativitet, som de kalder skjønhedsgrænsen, og som de tror er
absolut, da blir det for meget af det gode, og docenterne kan ikke
være meel længere. Men om man i digtningen mere ser et middel
til at komme menneskesjælen ind paa livet end et bevismaterial for
mere eller mindre kortlivede æstetiske teorier, da stiller jo sagen
sig noget anderledes. Man lægger da mindre vegt paa løsningen
af det spørgsmaal, hvorvidt en forfatter bør klassificeres som
dekadent eller ikke (hvem kan — i forbigaaende sagt — betvile,
at f. eks. Bellman i vore dage vilde være blevet anseet som en
dekadent af værste sort), og man opgir ethvert forsøg paa at dømme
ham med disse intet-sigende og intet forklarende adjektiver: sund
eller syg.
Dekadent eller ikke, sund eller syg, staar Froding i denne
bog paa høidepunktet af sin skaberkraft. Man har stundom en
følelse af, at det han tidligere har digtet, egentlig var et
præludium til dette. —- Han er blevet træt af at lege gjemsel med sit
publikum; denne leg med masker morer ham ikke længere, han
staar frem, som det sønderrevne menneske, han er, og synger ud
sin synd, sin sorg og sin trods i de mest oprivende digte, som
vor litteratur kanske eier, og hans stemme har i dem en timbre
saa dyb og gribende, som aldrig før.
Den aktuelle kritik — ogsaa i Norge — har saa nylig og saa
udførligt sysselsat sig med denne bog, at jeg i detaljer ikke har
meget at tillægge.
Frödings digtning er —- betragtet i sin helhed — et nyt
bidrag til historien om de mange, der har forsøgt at tjene to herrer:
livet og digtningen. Nogle faa blandt gudernes yndlinge, en Gøthe,
en Voltaire, er det lykkedes paa en gang at leve rigt og tænke
og digte stort, men for de allerfleste synes regelen at være den,
at hvad digtningen gir sine dyrkere,’ det negter livet dem. De
blandt de unge, som sværmer for poesi og selv gjerne vil være
poeter, bør læse bøger som Frödings; af dem kan de lære, hvad
det stundom kan koste at være digter. Jeg ved intet, der bedre
passer som motto for en saadan bog og en saadan digtning end
det dybe augistinske ord: perissem nisi perissem.
„Jeg vilde være gaaet under, om jeg ikke var gaaet under."
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
