Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Georg Adler: Fra samfundsteoriernes historie - Napoleon III som statssocialist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
øiemed istedetfor til fjernelse af nøden. Men kjernen i det sociale
spørgsmaal fremhæver Napoleon med disse ord:
„Industrien er en maskine, som forretter sine funktioner uden regulativ;
i sit hjul verk knuser den mennesker som stotfe. affolker landet, sammenhober
folk i rum uden lys og luft, svækker aand som legeme og kaster tilslut, naar
den ikke længere bar brug for dem, menneskene paa gaden, — de samme
mennesker, som bar ofret industrien sin kraft, sin ungdom og sin eksistens. Som
en sand arbeidets Saturn sluger industrien sine børn og ]ever kun af deres død."
Den positive samfuncispolitik, som skal raade bod paa disse onder,
maa ifølge Napoleon begynde med bekjæmpelse af arbeidsløsheden.
„Industrien lokker atter og atter menneskene ind til byen og enerverer
dem. Man maa bente alle folk, som er ubeskjæftigede i bj-en, tilbage til landet
og atter hærde deres aand og legeme i fri luft. Man maa endvidere ved
association af alle disse hænder atter indføre storbedriften i landbruget. Den
arbeidende klasse besidder intet: man maa hjælpe den til eiendom. Den eier
ingen anden skat end sine arme: man maa skaffe dem en nyttig beskjæftigede.
Den staar som et folk af heloter midt i et folk af sybariter: man maa anvise
den en plads i samfundet og knytte dens interesser til jorden. Den er endelig
uden organisation, uden baand, uden ret, uden fremtid: man maa gi den
rettigheder og en fremtid og hæve den i dens egne øine ved association, opdragelse
og disciplin."
Napoleons reformplan omfatter principielt to ting: for det første
oprettelsen af en klasse midlere mellem arbeidsherrer og arbeidere,
dernæst beskjæftigede for de arbeidsløse. Det første er nødvendigt,’
forat arbeiderne kan ledes og oplyses om sine egne interesser, men
ogsaa for at arbeidsgiverne kan ufiderrettes om sine undergivnes behov
og tilholdes at ta hensyn til dem. Aabenbart foresvæver der ogsaa
Napoleon et slags carlylesk industriadel som ideal. Om disse
mellemmænd selv blir da videre sagt, at de i enhver bedrift, som
beskjæftiger mere end 10 arbeidere, skal vælges af disse og ha dobbelt løn;
„de skulde være for arbeiderklassen det samme, som underofficererne
er for armeen.’- Det er altsaa arbeiderkomitéernes institution, som her,
vistnok paa en uklar maade, men saavidt jeg ved for første gang blir
foreslaaet i den socialpolitiske litteratur. Vigtigere er den anden idé,
som knytter sig til de dengang ivrig diskuterede planer og
eksperimenter med agerbrngskolonier. Napoleons projekt gaar ud paa at la
alle Frankriges udyrkede bygder opdyrke af den arbeidsløse befolkning.
Alle, som er overflødige i industrien, indregistreres i denne
kolonisa-tionsarmé, og saasnart privatindustrien har hænder behov, blir de givet
den tilbage. Omkostningerne ved de arbeidsløses beskjæftigede og.
indkjøb af jord betaler staten forskudsvis; de 300 millioner, som
hertil trænges, er formentlig et ganske fortræffeligt kapitalanlæg.
Forvaltningen af de kommunale bedrifter sker ved direktører, som indirekte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
