- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
79

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

at samme virkelig er blevet forringet; meddette for øie bør gaard og besætning
■overleveres ham ved lovlig synsforretning.

2) Naar jorddrotten vil udkaste bonden og for sit tilgodehavende ta
■sikkerhed i hans eiendom, bør dette, efter lovens forskrift, ske ved rettens
middel.

3) Husbondens fordring i en afdød fæsters bo bør ikke paakjendes af
husbonden selv, men af dommeren.

4) Forordningen indskjærper iøvrigt den lydighed, fæsteren er sin
husbond skyldig, og afskaffer den vilkaarlige behandling, som misbrug havde
indført: at godseierne endel steder, uden hjemmel af lov, lod bønderne straffe
,med træhesten, halsjernet osv.

Det er ved denslags tilfælde, jorddrotterne ansaa rettens
mellemkomst for at være en upassende formalitet.

„Det er ilde," siger Colbjørnsen, „at Kongen har havt fornøden
.at erindre Jorddrotterne om, at de ikke maa tage sig selv til
Rette, da dette ej alene i ethvert borgerligt Selskab er clen
Hoved-grunclvold, paa hvilken den offentlige Sikkerhed er bygget, men
Lovens 1—1—3 tillige ucltrykkeligen befaler, at saadant skal være
Borger-Pligt for enhver Mand i Danmark. Men saaledes var Loven
endog i dette Tilfælde nedtraadt, at det ikke blev anseet for Uret
.at tage sig selv til Rette. Og endnu klages eier over Rettens
Betjenters Mellemkomst og skadelige Formaliteter, fordi Landsherren
vil, at enhver Mand skal søge sin Ret paa lovlig Maade; hvorimod
Klagerne paastaa, at cle foreskrevne Formaliteter i Rettergangssager
■er ligesaa upassende for Agerdyrkeren som for den Militære.
Krigs-artiklerne hjemle dog ikke, at man egen Haand kan gjøre sig betalt
hos sin Skyldner*); ej heller tror jeg, at der i England, hvor
Agerdyrkningen er bragt høiere end i andre europæiske Lande, er
nogen Lov, der tillader Jordenes Eiere at dømme i deres egne
Sager eller at kaste Leierne ucl af deres Besiddelser og gjøre
Arrest i deres Eiendomme uden ved Rettens Middel. Den eene
af de (saa kaldte) Deputerede**), som er Doctor juris i Oxford,
vil nøiere kunne oplyse dette. Imidlertid er det vist, at saadan
Behandlingsmaade er forbuden i den danske Lov, og at denne er
bleven overtraadt, saa ofte .der er handlet anderledes."

Det er Colbjørnsens tone. Han er ikke fri for at drive lidt
spøg meel sine modstandere, — en skarp spøg. Jorddrotterne var
vistnok ingenlunde ufarlige fiender. Der var mange klingende

*) Det var vel den nemme adgang til at sætte en mand paa træhesten,
.■■som tiltalte jorddrotterne ved den militære lovgivning.

**) Det var kammerherrerne Lüttichau og Beenfelt der overbragte
jord-idrottérnes klage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free