Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode“ - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
vis Taler*) nylig sagcle) betaget den gode Jorddrot den Krænkelse at synes
Plagefoged og den onde Magten til at være det. Klagerne skal ej heller kunne
nævne et eeneste Ord deri, som hindrer enten dem eller Bønderne fra at vise
hinanden saamegen Velvillighed, som de have Lyst og Evner til. Det, som
forbydes, er blot, at, øve Yold og Uret, imod Loven; og jeg kan ikke finde
nogen gyldig Aarsag, hvorfor en Jorddrot skulde føie mindre Drift til
ædelmodige Handlinger imod sit Godses Fæstere, end tilforn, uagtet han nu ikke
har Magt til at forurette dem; ej heller seer jeg nogen Grund, hvorfor disse
skulde have mindre Tillid til deres Husbonder, fordi deres Bettigheder er blevne
nøiere bestemte. Klagerne kunde altsp.a ikke sige med Sandhed, at Kj
ærligheds ba an det imellem Jorddrot og Bonde er blevet svækket eller opløst ved
de udkomne Forordninger, med mindre de, ved dette Baand, ville have forstaaet
S t a vn sbaandet til Godserne. Men da er deres Kjærlighed ogsaa meget
kostbar."
Videre havde klagerne, som grundlag for deres krav,
paa-beraabt sig, at de nød sine privilegier i kraft af, at deres forfædre
havde ofret liv og blod for fædrelandet.
Colbjørnsen lar dem ikke dø i synden:
„Hvilke er da disse Privilegier, der foregives at være krænkede. Det
Privilegium at overtræde Loven og at kunne unddrage sig fra undersaatlige og
borgerlige Pligter, har dog vel aldrig været tilstaaet Klagerne eller deres
Forfædre. Efterat have læst disse stolte Ord: om Forfædres Liv og Blod, der
siges at være opofret for Staten, kan man, ved at kaste Øiet paa de Navne,
som findes tegnede under Klagen, neppe holde sig fra at drage et. Smiil til
dette Praleri; thi de fleste af dem, som her beraabe sig paa Stamfædre, behøve
ikke at gaa langt tilbage i deres Slægtregistere, for at udfinde, at de selv er
Bønders Afkom, uagtet deres nærmeste Forældre kunne som Apothekere,
Forpagtere, Forvaltere eller deslige havs havt Leilighed til at erhverve sig Formue."
Til de adelige jorddrotter stiller han det spørgsmaal:
„Hvorfor skjule I Eder aldeles bag Eders Fædres Skjoldmerker? Hvorfor opvise
I ikke tillige egne Fortjenester, at vi ogsaa, for disse, kunne ære Eder. Men— de
Bønder, som boe iblandt Eder, have ikke ogsaa deres Fædre fulgt Eders i Striden
og opofret deres Blod for Landet? Bør da ikke ogsaa disses Sønner, som endnu
staa færdige til at vove deres Liv for Kongen og Fødelandet, og til at værne for
Eders Eiendomme, medens de fleste af dem, der eier Godser, sidde hjemme i
Fred, bør ikke disse, siger jeg, idetmindste have Adgang til Borgerret blandt
Eder? Og dog klage I over, at Kongen har skjænket dem denne. Thi mere
er dem ej skjænket."
Vi ser her Colbjørnsen som den nye tids mand, en human,
varmhjertet forkjæmper for menneskets naturlige ret. Og det er
saadan, historien vil bevare hans minde. De vil ikke gaa i rette
med cle modsigelser, hans livsgjerning maatte frembyde for en
senere tids tænkesæt. Den vil huske ham som statsmand, hans
kløgt og myndighed, — huske, at han først og fremst saa paa,
hvad der vilde gavne landet, — huske ham som den stort anlagte
*) Keventlow.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
