Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
alt oldnordisk og folkeligt, maalstrævet iberegnet; men af nye
interesser fik han kun én: et dødeligt had til Jaabæk! — Ligeledes
blev han saare ulitterær. Det eneste han nu brød sig om, var
musik, og han komponerede over en lav sko. Ellers gjaldt det at
„leve", ikke at læse.
To aar efter (1870) træffer vi ham atter som skolemester,
denne gang ved Risørkanten. Nu er opløsningen fuldendt; han
„tror paa ingenting", bespotter alt og alle, er flaakjæftet og „slåp"
— hele 18 aars alderens affektation. Op af ruinerne stikker som
den eneste reelle følelse: hadet til Jaabæk samt til „tiden".
Skrivekløen bryder op igjen, tar et omfang, saa han til slut maa ud med
en avis. Han kalder den „Lærerstandens avis", faar 400
abonnenter, blir kry, siger op den forhadte skole og pakker sin kuffert
og drager med den og avisen hjem til sin mors gaard ved
Stavanger. Herira redigerer han da sit blad, tumler sig i humoristiske
ugerevuer med flot. harcelias over alt og udgyder sig nu og da i
spotte- og klage-digte over „tiden". Det eneste han viser nogen
respekt, er teologien, — ligesom en vis naadig sympati for
maal-sagen nu igjen kommer til syne. —
Nogen tid efter fik han fat i en ung bergensk typograf Isachsen
og skaffede sig ved hans og andres hjælp et lidet trykkeri, som
anbragtes paa morens loft; og eier fungerede han nu en tid som
trykkerieier, redaktør og trykkerigut. — Men livet paa dette loft
blev snart de to livslystne gutter for trangt; pludselig pakker de
trykkeriet og avisen i kufferten og reiser til Tvedestrand, hvor de
opslaar sine pauluner og grunder en ny avis, „Tvedestrandsposten",
den eneste af Garborgs gründungen fra den tid som endnu bestaar.
Kort efter overgav Garborg imidlertid avis og trykkeri til sin
kompagnon. og drog med 5 spd. i lommen til Kristiania „for at studere
eller dø".
Han havde for resten ogsaa andre udveie. Hans egentlige
yndlingsidé var at skaffe sig en lirekasse og med den
gjennem-vandre Europa til fods for saa at ende som eneboer nede ved
Sinai eller Gileads bjerge med en palme og en gjet, eller ogsaa
vilde han la sig opta i et kloster nede i Sydtyskland. Men skulde
alt mislykkes, saa vilde han dø i skjønhed ude i en hule i skogen
ensteds; dog plagede det spørgsmaal ham mest, om det i dette
„forbandede, velordnede samfund" lod sig gjøre at sulte ihjel. Det
vilde være flaut, om. han skulde bli opdaget og ført tilbage, — og
anbragt paa fattigkassen. Dette foresatte han sig at søge
oplysninger om (hvad han siden ogsaa gjorde).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
