Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Heltberg var dengang død, hovedlærer var Schou Bruun, en grei
og faamælt mand, hvem Garborg fik meget tilovers for. Nu tog
han sig ordentlig sammen, læste som en rasende i halvandet aar
og fik eksamen artium med præ ceteris.
Dette sterke, nøgterne arbeide og den stadige og intense
be-skjæftigelse med klassicitetens uvrøvlede menneskelighed afkj ølede
gjæringen i Garborgs sjæl; det begyndte at klarne, og han tog
atter forhold til ting og spørgsmaal. I den afhandling han skrev
om Ibsens „Keiser og Galilæer", træffer vi allerede en moden mand,
som baade magter at tænke klart og at finde udtryk for sine
tanker. — Hans interesser begyndte langsomt at slaa øinene op
igjen til alle kanter. Han blev „norsk", fik lyst til at være med,
vilde lære alverden, især filosofi, som han haabede endelig en gang
vilde skaffe ham rede paa denne underlige verden; selv
kristendommen haabede han meel tiden at skulle klare, om han end inderst
inde merkede, at eier var en hel clel i veien. Han forsøgte med
Kierkegaard, som han dog endnu ikke forstod og hørte daglig
andægtig paa professor Lyngs hegelianisme.
Men mens han saaledes arbeidede af al magt paa at lære og
udvikle sig, kom en god dag prof. L. L. Daae og derefter Hartvig
Lassen til uforvarende at puffe ham ind paa en vei, som skulde
bli afgjørende for ham.
Daae anmeldte i „Morgenbladet" paa en noget uvorren maade
en bog af Kr. Janson; Garborg mindtes sin barndoms kjærlighed
til denne forfatter og forsvarte ham, — tilligemed maalet, saadan
rent paa afstand. Lassen angreb ham i elen anledning i
„Aftenbladet", og der blev en strid, hvorunder Garborg uformerket
arbeidede sig helt ind igjen i sin gamle maalbegeistring. Men dette
— netop i dette øieblik, da han stod der voksen og fuld af lyst
til at være med, kunde kun ha én følge, -— at han droges ind
i selve det praktiske arbeide for denne sin begeistring.
Høsten 1876 havde han faaet plads i „Aftenbladet", og der
ser vi da straks de to hovedstrømninger i Garborgs produktion
komme tydelig til syne, den nationale saa vel som den religiøse.
Hans artikler handlede væsentlig om maalet og om teologi. Han
nærede i denne tid et ærligt haab om at bli kristen; han var
inderlig lei af sit forrige tvileri og følte sig sikker paa, at han i
kristendommen skulde finde et tilforladeligt fodfæste — naar han
bare fik greiet den ordentlig ud for sig. Og et fodfæste trængte
han nu haardt; han havde faaet en sand rædsel for sit forrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
