Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lagmand Dahl: Lov eller Lune?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
hvad de har Lov til, bliver dette omsider for brysomt. En for stærk
Belemring af den almene Lovgivning med Politibud, eller en for vid
Euldmagt for Kommunerne til at opstille saadanne, fører ufejlbarlig
til Eorsøg paa Omgaaelser i stor Skala. Lykkes slige, synes man
endog, det er godt gjort. Det er tydeligt, at saadant maa kaste sine
Skygger videre. Ophører eller beskjæres Ærbødigheden for Loven,
hvor den tilsigter at ordne Eorhold, der kan betegnes som
hverdagslige, vil det ikke vare længe, før man ser Agtelsen for den
undergravet, ogsaa hvor dens Ord sjeldnere, men desto alvorligere, kan faa
Anvendelse.
I al sin Ufuldkommenhed og under al sin Begrændsning tør de
her anstillede Betragtninger have magtet at godtgjøre, at ialfald ethvert
mere omfattende Særpræg, Kriminalstatistiken byder under Skifte af
Tid og Sted, maa tilskrives visse mere eller mindre alm ent virken de
Indflydelser. Men det maa jo samtidig erkjendes, at der under
Vurderingen af, hvorledes og i hvilken Grad disse Indflydelser gjør sig
gl’ældende, ret som det er slynges Knuder, der synes at egne sig mere
for Overhugning end for Løsning. Det er isandhed paa gyngende
Grund, man staar. — Det er med saa særdeles mange og
forskjelligartede Bevægkræfter, man har at gjøre. En og samme Eaktor kan
nu og da trække til forskjellige Sider. Fremstød og Tilbageslag gaar
Haand i Haand. Aarsag og Virkning krydser ideligt hinanden. Og
for Vexelvirkningernes Tal og Former er der neppe nogen Grændse.
Det hele Forhold giver undertiden Billedet af et haabløst Virvar, fra
hvilket man ikke formaar at greje sig ud gjennem logiske Slutninger,
og hvor den Hjælp, man søger gjennem Kontraprøver, hentede fra
Historien, jevnlig svigter.
Giver man sig ikke modløst over, vil man dog efterhaanden formaa
at udskille alt flere og flere Indflydelser, der under nogenlunde lige
Omstændigheder stadig virker ens. Vi har pegt paa en Del saadanne
Indflydelser. Der staar et Utal igjen, f. Ex. Nydannelser med Hensyn
til Samfærselen, politiske Bevægelser, vexlende Smagsretninger i Kunst
og Literatur, Ordningen af Skole- og Fattigvæsenet,
Beskatningsrefor-mer, Dagspressens Aand og Holdning o. m. m. Alt spiller ind, og
taalmodig Forskning vil nok bære den Frugt, at man omsider trøstigen
vil kunne afvise enhver Forestilling om, at nogetsomhelst Strøg af
disse umaadelige Vidder blot skulde være underlagt Vilkaarlighedens
eller Tilfældighedens Herredømme.
Egentlig er det kun et Strejfblik, vi i denne lille Afhandling har
kastet ind i en Videnskab, som endnu maa siges at være i sin
Barndom. Store og indgaaende Erobringer hører Fremtiden til. De fleste
givne kriminalstatistiske Fænomener vil nok efterhaanden faa sin
tilfredsstillende Forklaring. Men naar Enkelte har været frejdige nok
til at tænke sig, at man engang vil kunne naa frem til —
billedlig-talt — ud af Dagens Samfundstilstand at forudberegne Morgendagens
Retskrænkelser, er de vistnok under Indvirkning af et Blændværk.
Da Leverrier udførte det Mesterstykke ad Beregningsvej at opdage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
