Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
dette i vore øine saa unaturlige regime alene kunnet holde sig i
nogen videre udstrækning dér, hvor ganske specielle socialøkonomiske
omstændigheder har begunstiget dets praksis.
Jeg gaar videre i min opregning af sporene efter en oprindelig
hetærisme: flermæncleriet er nemlig ikke det eneste. Der er andre
tegn, som peger tilbage derpaa, tegn, som passende kan benævnes
overlevelsesrester. Ordet er egentlig et naturvidenskabeligt udtryk,
og man anvender det paa visse- rudimentære dannelser, som engang
har havt sin bestemte funktion, men som efterhaanden som artens
livsvilkaar har forandret sig, er gaaet af brug og blevet overflødige:
vort eget menneskelige legeme har at drages med clen slags
antikviteter i form af halehvirvler, blindtarm og visdomstænder. Men
ogsaa kulturforskningen kjender slige overlevelsesrester: her er det
sæder og skikke, som ved første øiekast forekommer os
hensigts-og meningsløse, uden sammenhæng meel den øvrige sociale ordning,
men som omsider blir forstaaelige som traditioner fra en primitivere
tingenes tilstand: realiteten har tabt sig, men symbolet er blevet
tilbage. Mangesteds var og er der saaledes bevaret skikke, som
synes at tyde paa et tidligere kvindefællesskab. Herhen hører den
fra oldtiden bekjendte hellige prostitution, som den for eksempel
blev udøvet i Babylon, hvor ifølge Herodots beretning hver kvinde
var forpligtet til en gang i sit liv at sætte sig i gudinden Mylittas
tempel for dér at hengi sig til den første den bedste, Herhen
hører endvidere den saakaldte prælibationsret eller jus primæ noctis,
som den ogsaa benævnes, ifølge hvilken hver brud, forinden hun
tilhører sin tilkommende mand, maa hengi sig enten til hans
slegt-ninge eller til ypperstepresten eller stammens verdslige overhoved.
I oldtiden skal denne skik ha hersket hos de afrikanske nasamoner
og her i Europa paa cle baleariske øer, i middelalderen konstaterte
Marco Polo den i Cochinchina, de spanske erobrere forefandt den
hos hin tids peruanere, og den siges endnu at gaa i svang i Birma,
Kaschmir, Kambodscha, i det sydlige Arabien, paa Madagaskar,
hos kaflerfolket, i Nymexiko og paa Nyzeland. Disse
kjendsgjerninger kan ganske vist udlægges paa forskjellig maade, den hellige
prostitution som en religiøs forvildelse, og prælibationen, ialfald i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
