Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Det menneskelige kjønssamkvems urform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
gjentagende henvist til, at blandt nutidens vilde eller barbariske
stammer er det rene fællesgifte en undtagelse, og at regelen er
forbindelser, som har form af engifte eller flergifte, et moment, som
da ogsaa er blevet udnyttet af dem, som bekjæmper den hetæristiske
teori og holder paa det individuelle egteskabs urgamle ærværdighed.
Men tilliden til denne bevisgrund rokkes betydelig, naar man
betragter disse primitive saakaldte egteskaber paa nærmere hold.
Da opdager man nemlig, at de ofte slet ikke er saa individuelle
endda, og man er tilslut i tvil om, hvorvidt mange af den slags
kjønsforbindelser overhodet fortjener at sidestilles meel et egteskab,
da de hverken har dettes varighed eller dettes eksklusivitet.
Forbindelserne indgaaes og opløses med største lethed: det er saaledes
tilfældet blandt abyssiniere, hottentotter, malayer, polynesiere,
indianere. Om mantraerne heder det, at de kan „gifte sig" indtil
firti og femti gange. Overmaade almindelig er den skik at bytte,
udlaane eller udleie hustruer: den praktiseres over hele det
ukultiverede Amerika, ligefra eskimoegnene ned til Patagonien, paa
mange steder i Asien, Afrika og Australien. Paa en eiendommelig
maade opfattes egteskabet blandt de nubiske hassanyeh-arabere:
de arrangerer det paa den vis, at hustruen forpligtes til at
respektere det egteskabelige baand et vist antal ugedage, sædvanlig fire,
hvorimod hun resten af tiden kan ha samkvem med fremmede mænd
efter eget forgodtbefindende. Jeg kunde i denne sammenhæng
anføre mange andre enkeltheder, men af det, som er meddelt,
fremgaar allerede med tilstrækkelig tydelighed, at man helst skulde
være forsigtig med at ta de primitive folkeslags saakaldte egteskaber
til indtægt for den opfatning, at egteskabet i vor forstand er en
institution, som daterer fra umindelige tider. Tvertimod bærer
disse primitive kjønsforbindelser, om de end tilsyneladende
fremtræder i polygamisk eller monogamisk klædebon, dog som oftest
præget af at tilhøre en overgangstid, som endnu ikke helt er
kommet ud over den oprindelige sammenblanding af de kjønslige forhold,
men delvis har bibeholdt hetærismens sæder og skikke.
Lad os nu sammenfatte den forudgaaende bevisførelses
forskjellige led: først den mangesteds i oldtiden herskende tradition
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
