Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Wilhelm Rein: Social kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
reise. Den lægger tyngdepunktet, ikke i dogmatisk rettroenhed, men
i sedelig virksomhed. Den nøier sig ikke med bønnen: Tilkomme dit
rige, men den vil arbeide paa, at dette rige efter milliarder af
bønner nu endelig engang ogsaa kommer. Saaledes mødes da nu ogsaa
paa kirkens omraade de to store modsætninger, individualisme og
socialisme. Til splittelsen i troessager kommer en ny splittelse, en
sedelig. Kirken selv, som gjennem sine førere og magthavere i
aarhundreder har været vant til at staa i tronens og eiendommens
tjeneste, blir staaende paa det individualistiske standpunkt; men den
yngre generation af geistlige mindes ordene: Kommer hid til mig I,
som er betyngede og besværede, jeg skal gi Ecler hvile. De yngre
geistlige er grebne af tidens aand, vil ikke vente, til de besværede
kommer, men gaar midt ind i den menneskelige elendighed. Hvad
skal vi gjøre, spør de, forat Guds rige allerede kan bli virkelighed
ber paa jorden, for at den splittelse, som bestaar mellem et
fuldkomment hinsidigt riges fordringer og en ufuldkommen ordning i denne
verden, kan forsvinde? Deres stræben gaar ud paa at hidføre og
garantere jevnere sociale grundbetingelser for tilværelsen, for
dannelsen og for sedeligheden for alle uden at fylde verden med blod og
elendighed. De vil vise, at Jesu liv og lære virkelig er surdeigen,
som er istand til at trænge gjennem verden. Skal man dadle og
forfølge dem, fordi cle føler sig inderlig drevet til at virkeliggjøre, at
ordet blir gjerning, og at ikke blot kristelig tro, men ogsaa kristelig
sedelære blir jordens salt og lys? Det kan kun ængstelige gemytter
gjøre, som slaar sig til ro med en rent individualistisk opfatning af
den dogmatiske kristendom, og som frygter for clet pust af en ny
aand, som stammer fra kristendommens lære, fordi cle ikke ved, hvor
den fører hen. Har Gud forstokket deres hjerte, saa at det ingen
forstaaelse kan faa for det, som vi i nutiden trænger? Paa den ene
side staar de besiddendes egoisme, paa den anden massernes egoisme.
Ligger ikke den fare nær, at kampen udarter til en egoistisk
kraftprøve, hvor hvert parti energisk og bittert kjæmper for sine egne
materielle interesser, og hvor under enhver omstændighed udfaldet vil
tilføie folket dybe saar? Hvad er clet, som alene kan forhindre en
saadan kamp? Kun, at den kristelige sedelære, hvor et clybt socialt
instinkt har fundet sit udtryk, betvinger baade cle besiddende og de
arbeidende klasser. Den medfører en anskuelsens fordybelse, idet den
forbinder modtageligheden og finfølelsen for elendigheden og lidelsen
paa den ene side med den sterke følelse for ret og retfærdighed paa den
anden. Det er eii skam for de kirkelige kredse, at der nylig fra en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
