Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Biografiske skisser. Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
modet i hengivelsen i sit emne, og fremforalt stilen, som har sin
charme i den absolute mangel paa affektation; hun synes at skrive
uden anstrengelse og synes uden søgen altid at finde det ord, hun
har brug for. Hendes stil er original netop gjennem sin ligetille
vandklarhed; intet forsøg paa at udpynte ejler at „låve stil", men
overalt det knappe udtryk, som nøiagtig dækker tanken. En stil,
der er saa naturlig, at de fleste læsere ikke lægger merke til, at
der er nogen stil; sproget er her aldrig andet end det, det skal
være: midlet til at fremkalde forestillingen; og optræder aldrig
med prætensioner paa egen haand.
Ogsaa den „tendens", der som en rød traad strækker sig
gjennem alle Amalie Skrams romaner, maa betegnes som „mandig".
Hvad hun vil, er overalt den ubarmhjertige sandhed. Hendes bøger
er trodsige flænger i det hykleriets slør, bag hvilket det
konventionelle samfund skjuler det svineri, som heder menneskelivet. Hun
er en bedsk naturalist; men smerten og heftigheden i hendes
anklager røber hende og fortæller os, at hun — som saa mange andre
af naturalisterne — oprindelig er en desillusioneret romantiker.
Skuffelsen affødte ikke hos hende elegiske længsler og melankolsk
flugt fra virkeligheden, men en brændende indignation over
misforholdet mellem liv og lære, mellem ord og handling, og hun viede
sin kraftige begavelse til den hensynsløseste afsløring af „die
konventionelle Liige".
Amalie Alver er født i Bergen 1847. Allerede som skolepige
gjorde hun sig bemærket ved sine glimrende evner; hendes
norsklærer, en gammel erfaren pædagog, har fortalt mig, at hun uden
sammenligning er den mest begavede elev, han har havt. Tidlig
ytrede sig hendes forfattertalent. Hun havde indgaaet en formelig
kontrakt med sin barnepige, som sang rørende og sørgelige
kjær-lighedsviser for hende mod at faa spændende historier igjen. „Naar
jeg efter skoletid havde spist middag og kom op paa det tre fags
barneværelse, hvor pigen sad med mine to bittesmaa brødre, sa
hun altid: begynd saa! Men jeg begyndte aldrig, før hun havde
sunget en af sine sange om: „Karl og Emma i det blege
maaneskin" eller om den rotterdamske kjøbmandssøn, der trolovede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
