- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
174

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandsreise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

Ei længe rast paa nogen kyst,
det er goddag — adjø!
— O, ungdom, frihed, reiselyst,
fart over land og sjø!"

Jeg opholdt mig først i Kjøbenhavn, hvor jeg nød megen
gjest-frihed og havde det held at møde alle den tids fremragende mænd
og kvinder, Hostrup, Ploug, fru Heiberg, Magdalene Thoresen,
Schandorph, forlagsboghandler Hegel m. fl. Georg Brandes søgte jeg, men
havde desværre ikke det held at træffe ham.

Hostrup besøgte jeg ude paa hans landsted ved Snedkersten,
Ploug inviterte mig ofte til sit deilige hjem paa Strandveien. Han
boede om sommeren hos sin svigermor, enkefru Hage, sammen med
sin svoger, komponisten Heyse og dennes smukke, begavede hustru.
.Disse sommerdage ude ved sundet staar forunderlig lyse og
stemningsfyldte for mig! Jeg kan aldrig glemme dem . . .

Hostrups hjem var meget grundtvigiansk. Tjenestepigerne sad
ved samme bord som herskabet og gjesterne, ved hver kuvert laa en
sangbog, og spisningen afbrødes hvert øieblik, for at. vi paa vor
elskværdige værts opfordring kunde istemme en fædrelandssang eller en
salme.

Efter bordet var vi en tur ude paa vandet. Tjenestepigerne var
naturligvis med i baaden, og vi havde neppe roet et par minutter,
før de tog frem sine sangbøger og hele selskabet begyndte at synge:

„Deilige Øresund,

kantet med klint og lund,

over dig skal vore toner flagre —"

ISTaar disse tjenestefolk udrettede sit egentlige arbeide, var mig en
gaade.

Ogsaa i Plougs hjem holdt man meget af at synge. Efter
middagen samlede fruen i regelen børnene om sig, og alle, store og smaa,
istemte den gamle folkevise:

„Roselille hun sad med sin moder over bord,
de veksled SElci mangt et skæmtens ord,
kahaha, hohoho —" ►

Eruen bebreidede mig, at jeg ikke deltog i sangen. Jeg
undskyldte mig med, at jeg ingen stemme havde, hvad virkelig var til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free