Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213.
for den Enkelte. Det er en af Historieskrivningens Opgaver at
indskjærpe denne Pligt, — at virke til, at enhver af Folket
fortjent historisk Personlighed faar den Plads, der tilkommer ham i
dets taknemmelige Erindring, — den Tak, eier skyldes ham, —
saavidt muligt, netop den og hverken mere eller mindre. Blir
Takken for knapt tilmaalt, gjør man sig skyldig i en
Retsfor-nægtelse, — en Synd, der, som enhver anden, tilsidst straffer sig
selv; ydes den i et altfor overflødigt Maal, er clet ogsaa en Synd,
og det en, der i Regelen ikke er mindre slem eller drar mindre
slemme Konsekventser efter sig. Hvad man gir En formeget af
Ros, det tar man fordetmeste fra en Anden, — det er altsaa
ogsaa en Uret, — og det virker ialfald til at forfuske Maalestokken
for hvad der skal gjelde som stort og beundringsværdigt.
Vi har nu paa Forhaand al mulig Grund til at anta, at med
de nævnte to Prætendenter til Værdigheden som Hovedmand i clet
norske Friheds- og Selvstændighedsværk 1814, forholder det sig
saa, at Kristian Frederiks Adkomster er bleven undervurderet,
hans Fortjenester ikke tilfulde paaskjønnet i den norske
Folkemening og ved de gjængse historiske Opgjør, — mens den anden har
faaet al den Tak og Ære, som tilkommer ham, og kanske vel
saa det.
Vi mindes, at Kristian Frederiks norske Løbebane fik en bråt
og ligesaa uhæderlig som ulykkelig Afslutning. Skammen og
Skuffelsen ved den slappe Krigsførsel, for hvilken man med den
fuldeste, umiskjendeligste Ret gav ham Skylden, — den bedrøvelige
Farce han derefter var nøclt til at spille, — hans Kundgjørelse til
det norske Folk, hvori han, for at dække sig selv, kompromitterede
Norges Sag ved at skildre Landets økonomiske og militære
Tilstand med de mest overdrevent mørke Farver : — dette og mere
til virkede til at fremkalde et voldsomt Omslag i den offentlige
Mening ligeoverfor ham: — han, som faa Maaneder forud havde
været elsket, beundret, forgudet, var ved sin Bortreise Gjenstand
for almindelig Ringeagt, ja for Had og Afsky. Efterat han havde
forladt Landet, hørte man ikke mere til ham; han blev for alle
Tider rykket udenfor Nordmændenes Horizont og efterlod sig ikke
noget Parti eller nogen Eftermaalsmand, for hvem det var
magtpaaliggende at fremstille hans Fortjenester i det rette Lys. Der
udviklede sig hos det norske Folk i Tiden efter 1814 af flere
samvirkende Grunde en sterk antidansk Stemning, som længe var
raadende, og ’hvoraf Følgen maatte være, at den Skygge, hvori den
danske Prins var bleven stillet ved sin militære og politiske Fiasko,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
