Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215.
Og, at clet virkelig var en sand og uskatterlig Lykke, det vil
vi heller ikke nu, — med det Overblik vi nu har over Tingenes
Gang, — kunne drage i Tvil. Han kunde samle alle Reisningens
Elementer om sig, han kunde være Fører, — han og ingen anden, —
vi [maa erkjende clet. Man har talt om Wedel i denne Forbindelse;
man har sagt, at, om Wedel havde været i Landet paa den Tid, da
Kielerfreden blev bekjendt, skulde kanske han ha kunnet ta Ledelsen i sin
Haand, og Landets Skjæbne vilde da være blevet en helt anden.
Dette er et urimeligt Tankeexperiment. Wedel var ganske vist en
meget betydeligere Begavelse og fremfor alt meget mere af en
Mand, en Karakter end Kristian Frederik; men han var, trods
’ sine Fortjenester af Landet, upopulær, mistænkt som den, der
hyldede en, om ikke upatriotisk, saa clog unational Politik, og han
savnede den vigtigste af alle Adkomster til at bli det norske Folks
Fører, nemlig Fødselens. Den havde Kristian Frederik: han var
clen „Odelsbaarne" — „det rette Skud af den gamle Stamme" —,
det var Hovedsagen. De gamle Aandsmagter hos Folket, —
Loyaliteten, Hengivenheden for det nedarvede Kongehus, — havde
endnu saameget at sige ved Siden af de nye, — Friheds- og
Selv-stændigheclstendentserne, — at clet var af yderste Vigtighed, at
disse og hine kunde bringes til at gaa sammen i den afgjørende
Krise. Saa ’ dyb og almindelig end Harmen var over clen
skammelige Trafik, som var drevet meel clet norske Folk vecl
Kieler-traktaten, — saa længe man havde stundet efter en Leilighed til
at realisere Drømmen om et frit, selvstændigt Norge, — saa vel
man i Stilhed havde forberedet sig til at nytte denne Leilighed,
— det vilde altsammen neppe ha forslaaet til at reise Folket eller
til at gi Reisningen den nødvendige Raskhed og Styrke, saafremt
ikke „clen Odelsbaarne" havde paatrykt den Legitimitetens
Stempel ved at stille sig i dens Spidse. Intet Under, at han blev
populær, da han gjorde dette.
Han var det iøvrigt allerede forud; han var det fra første
Stund han satte Foden paa norsk Grund; han kom, saa og vandt,
som det heder, — han, som de andre Prinser, der blev sendt
herop i Dansketiden; de blev alle populære, elskede, tilbedte.
Det jsynes at ha været nok: at være Prins for at bli det. Om
denne her gjælder det nu vistnok, at han eiecle andre Betingelser
for at opnaa Folkeyndest encl Prinsetitelen og det kongelige Blod.
Han havde et tiltrækkende Ydre, et behageligt vindende Væsen;
han udtrykte sig med Lethed mundtlig og skriftlig, — var venlig,
godmodig, livsglad. Han havde været svært feteret i det kjøben-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
